På en flot og lyngklædt naturgrund finder du dette dejlige sommerhus
Hus-ID: 976På en flot og lyngklædt naturgrund i et meget roligt og eftertragtet område i den idylliske ferieby Klitmøller, finder du dette dejlige sommerhus.
Indretning
Sommerhuset på Ajs Mølls Vej 34 er med 110 m2 meget rummeligt. Specielt er der god plads i det dejlige opholdsrum, hvor der er lyst træ på gulvet samt hvide vægge og lofter og loft til kip og et meget godt lysindfald fra de store, sydvendte vinduer. Gode og komfortable møbler og god brændeovn. Køkkenet er veludstyret og ligger i åben forbindelse med opholdsrummet. Dejligt, stort badeværelse med spabad og dertil gæste-WC, som er praktisk, når det store luksusbadeværelse benyttes til wellness aktiviteter. Sommerhuset har 3 soverum med en dobbeltseng i det første. I det andet soverum er der to enkeltsenge, I det tredje soverum er der ligeledes to enkeltsenge. Huset har i efteråret 2022 undergået en renovering.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en naturgrund med god randbeplantning og god læ og masser af privatliv. Der er en meget dejlig terrasse ved huset, hvor solens gang på himlen kan følges fra den står op i øst og til den går ned i vest. Du har havemøbler, liggestole, grill og parasol til din rådighed, og der er gynge og sandkasse på grunden. Der er ligeledes mulighed for opladning af elbil. Sommerhuset er ud over at være specielt egnet til familier med småbørn også særdeles velegnet for dig som er på vandre- eller cykelferie.
Beliggenhed
Det velholdte luksushus ligger centralt i Klitmøller tæt på alle den charmerende feriebys faciliteter og samtidigt midt i naturen. Klitmøller har en helårsåben dagligvarebutik samt flere gode spisesteder, som har åbent i sommerhalvåret. Klitmøller er specielt kendt for sine gode muligheder for surfere men er også et eldorado for naturliebhavere med mange forskelligartede interessere. Klitmøller ligger midt i Nationalpark Thy. Blot 15 kilometer mod øst og ved Limfjorden finder du Thy´s hovedstad Thisted. Ud over at være en charmerende købstad kan du også her benytte byens mange tilbud og bl.a. bowle, gå i biografen, shoppe eller besøge det fine museum, som ligger midt i byen.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis
Forsikring inklusiv