Superlækkert og velholdt sommerhus kun 150 meter fra Limfjorden
Hus-ID: LF683Beliggenheden er grund nok til at vælge dette sommerhus som jeres næste feriedestination. Det er placeret bare 150 meter fra Limfjorden i et roligt sommerhusområde, og så er det ovenikøbet omgivet af en stor og skøn have.
Velkommen indenfor
De fredelige og naturskønne omgivelser er nu bestemt ikke det eneste argument for at holde ferie her, for selve sommerhuset er et velholdt eksemplar med en særdeles indbydende atmosfære. Inden døre kan I brede jer på 87 m², som er fordelt på tre gode soveværelser, et pænt badeværelse og et stort opholdsrum med integreret køkken og stue. Indretningen er lys og lækker, og der er komfortable kvalitetsmøbler overalt – blandt andet elevationssenge på to af soveværelserne. Stuen er udstyret med både brændeovn og varmepumpe, og de store vinduespartier sørger for et godt lysindfald og en fin udsigt til haven.
Nyd livet udenfor
Huset ligger på en 1250 m² stor og grøn grund, og på grund af havens tætte randbeplantning kan I nyde livet på terrassen helt i fred. Terrassen smyger sig om flere af husets sider, så der er flere gode solkroge at vælge imellem, inklusiv et overdækket terrasseareal. Bilen kan I parkere i carporten, og er der små børn med på ferien, er der legehus, gyngestativ og en stor græsplæne, de kan boltre sig på.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Blåmejsevej er en lille vej ved Helligsø Drag i den allersydligste del af Thy. Når I vil ned til Limfjorden for at bade eller trave i strandkanten, skal I bare spadsere den korte tur ned til enden af vejen – så står I og skuer ud over det åbne vand. Får I lyst til en længere udflugt, kan I tage til fiskerlejet Agger og Vesterhavet, eller I kan udforske plantager og klitlandskaber i Nationalpark Thy. I kan også besøge Doverodde Købmandsgård for at se på udstillinger i pakhuset og beundre det naturskønne limfjordslandskab fra toppen af siloen. I stationsbyen Hurup er der gode indkøbsmuligheder, og det er også her, det populære Sydthy Kur- og Svømmebad ligger.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Sydthy Svømmebad og Thyhallens Svømmecenter
Rengøring inklusiv