Meget, meget velholdt sommerhus med dejlig indretning
Hus-ID: 534Meget, meget velholdt sommerhus med dejlig indretning. Overalt er der et godt lysindfald og god plads. En feriebolig, hvor man straks føler sig godt tilpas. Sommerhuset ligger roligt men samtidigt lige i hjertet af Nr. Vorupør direkte ved Vesterhavet i Thy.
Indretning
Sommerhuset har to soverum med en dobbeltseng i hver, og i det sidste og 3. soverum er der to enkeltsenge. Sommerhuset udlejes til 6 personer. Dejligt og lyst badeværelse. Godt og veludstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine. I såvel køkken som opholdsrum er der lyse fliser på gulvene, hvide vægge samt et godt lysindfald fra alle sider. Alt sammen efterlader det et indtryk af en moderne og tidsvarende feriebolig med komfortabel indretning.
En uddannet energirådgiver fra FeriehusEnergi.dk har i 2014 certificeret dette feriehus i forhold til, hvor energirigtigt huset er bygget og indrettet. Alle huse er vurderet på en 7-trins skala, hvor A afspejler det mest energivenlige og G afspejler det mindst energivenlige. Du kan som gæst i et energicertificeret hus bruge husets energistempel som sikkerhed for, at dine forbrugsomkostninger er så rimelige som muligt. Og at de miljømæssige hensyn er så optimale som muligt. Dette feriehus har modtaget energistemplet D.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en naturgrund centralt i Nr. Vorupør. Dejlige terrasser omgiver huset, og du har både grill, parasol, liggestole og havemøbler til din rådighed. Sommerhuset er specielt småbørnsvenligt indrettet, da der er både vaskemaskine, barneseng og høj stol til familiens yngste. Dertil gynge og sandkasse på grunden.
Beliggenhed
Nr. Vorupør ligger lige ud til Vesterhavet. Her er hovedattraktionen det storslåede hav, stranden og klitterne. Mange lader sig i Vorupør begejstre af det hyggelige og oprindelige miljø ved byens læmole, hvor de maleriske fiskerbåde fortsat den dag i dag trækkes i land med dagens fangst af frisk fisk. I 2014 indviede man Danmarks første havbad på sydsiden af læmolen. I Vorupør kan du besøge Nordsøakvariet for at se, hvilke fisk der er i havet ud for kysten. Du kan også besøge Vorupør Museum med en meget flot udstilling om det kystfiskeri, som tidligere var hovederhvervet i byen. Vorupør er begunstiget med mange spændende butikker og spisesteder. Her er simpelthen og kort og godt ALT, hvad du behøver for en afslappende sommerhusferie.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).
GRATIS ADGANG TIL FITNESSCENTER INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til fitnesscenter (Sport og Fitness Vorupør) hele året!
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis, Sport & Fitness Vorupør
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Sydthy Svømmebad og Thyhallens Svømmecenter
Rengøring inklusiv