Stort og nyrenoveret feriehus med flot udsigt over fjord og åbne marker
Hus-ID: LF10304Hvis I drømmer om at holde ferie i naturskønne og rolige landomgivelser, er dette store og nyrenoverede sommerhus et godt bud. Det ligger i Sydthy med udsigt over det åbne marklandskab og helt til Limfjorden, hvis blå vand lyser op i alt det grønne.
Velkommen indenfor
Ejendommen har ligget på Gundtoft Møllevej i mere end et århundrede, og i 2022 er det blevet renoveret, så det nu fungerer som en fin feriebolig for seks personer. I har god plads inden døre, for 118 m2 er fordelt på stueplan og førstesalen. To af husets tre soveværelser er placeret ovenpå, hvor I også finder en møblerbar repos – bemærk, at de to soveværelser ligger i forlængelse af hinanden. I stueplan ligger det tredje soveværelse og et rummeligt badeværelse med bruser, vaskemaskine og tørretumbler, og endelig er der opholdsafdelingen, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse. Er det køligt udenfor, kan I tænde op i brændeovnen og tage varmepumpen i brug, og trænger I til lidt underholdning, når I slapper af i sofaafdelingen, er der tv med tyske og engelske kanaler samt tilhørende Chromecast.
Nyd livet udenfor
Syd for sommerhuset ligger en dejlig træterrasse, der er udstyret med grill og gode havemøbler. Trænger I til at komme helt ned i tempo, er det herligt at sidde her i landidyllen i høj sol og med fuglekvidder over markerne. Grunden måler 1500 m2, så der er masser af plads til at lege og spille bold på græsplænen, og der er fine parkeringsforhold på grus arealet. Huset råder ligeledes over en transportabel hundeindhegning på 50 m. x 1,12 m, som I er velkommen til at benytte.
Kom tæt på de lokale oplevelser
På Gundtoft Møllevej bor I omgivet af marker, så I kan virkelig være jer selv og slappe fuldstændigt af. Den smukke udsigt viser, at der er meget godt i vente, når I begiver jer ud i lokalområdet: I får rig mulighed for at gå, løbe og cykle lange ture i det frodige landskab, og det tager kun et par minutter at køre til den smukke badestrand ved Helligsø Drag. I har desuden nem adgang til Sydthy Golfklub og Sydthy Kurbad, og hvis I er til kulturelle oplevelser, er der værd at lægge vejen forbi Heltborg Museum og SMK Thy på Doverodde Købmandsgård. Vesterhavet og Nationalpark Thy ligger også kun en kort køretur væk, så der er meget skønt at opleve på disse kanter.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv