Liebhaverhus i Thy. Allergivenligt sommerhus. Luksushus med spabad og sauna
Hus-ID: LF229Her er der virkeligt tale om et gedigent kvalitetshus på alle måder.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er i sten og meget velisoleret, således at der er lave forbrugsomkostninger. Smagfuld og gennemført indretning. Virkelig et liebhaverhus. Det lyse opholdsrum er med parketgulv, hvide vægge og lyst træ på lofterne. Flotte og komfortable møbler. Stort og særdeles flot og veludstyret køkken. Badeværelset lader intet tilbage at ønske med gulvvarme, spabad og meget stor sauna. De i alt 5 sovepladser fordeler sig med 2 dobbeltsenge og 1 enkeltseng i det 3. og sidste soverum. Husdyr tillades ikke i huset pga. allergi i ejerfamilien, og sommerhuset er derfor allergivenligt indrettet. Der er ligeledes installeret en energibesparende varmepumpe, der sikrer et godt indeklima året rundt.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger på en velholdt plænegrund med gode muligheder for leg og boldspil, hvis der er børn med på ferien. Mod syd er der en stor og delvist overdækket terrasse med gode havemøbler, liggestole, grill og parasol. Grunden er omgivet af træer og buske, så der er god læ og masser af privatliv.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Kjærgaarden ligger ved Vestervig, som blev kåret som Årets landsby i Danmark i 2013. Vestervig har en dagligvarebutik med lange åbningstider og et godt spisested - Thinghuskroen. Vestervig er kendt for sin utroligt flotte middelalderkirke, som er den største af sin art i Danmark og stammer tilbage fra da der var kloster på stedet, og Vestervig var en mere central by i regionen. Kjærgaarden ligger ud til Krik Vig - Limfjorden. Kun få kilometer til Agger og Vesterhavet. I baglandet finder du den driftige handelsby Hurup med svømmebad, kurbad og 18 hullers golfbane.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Sydthy Svømmebad og Thyhallens Svømmecenter
Rengøring inklusiv