Nybygget ferielejlighed med havudsigt og 100 meter til Vesterhavet
Hus-ID: 794Her får I en helt exceptionel mulighed for at holde ferie i strandkanten: Denne eksklusive ferielejlighed fra 2019 ligger bare 100 meter fra Vesterhavet, og fra både altan og opholdsrum kan I nyde den storslåede panoramaudsigt over hvidt sand, marehalm og blå bølger.
Indretning
Lejligheden ligger på første sal i en flot og nybygget ejendom. Inden døre er det ikke kun udsigten, der imponerer: Selve lejligheden er en feriebolig i luksusklassen, som er opført i ordentlige kvalitetsmaterialer og indrettet på stilsikker vis. Store vinduer inviterer sollyset og havudsigten indenfor, og den gode loftshøjde bidrager til den lette og luftige atmosfære. Planløsningen byder på to hyggelige soveværelser, et lækkert badeværelse og et veludstyret køkken, der ligger i åben forbindelse med stuen. Fra det store opholdsrum fører en stige op til en hems, som også kan anvendes som soveplads.
Udendørs
I begge ender af lejligheden har I adgang til en privat altan, så det er nemt at rykke udenfor, når sommersolen skinner. Den ene altan er orienteret mod sydvest, så den er ikke bare solrig, men ligger også perfekt orienteret i forhold til havudsigten. Her kan I læne jer tilbage og nyde de naturskønne omgivelser – og hvis I selv får lyst til at tage del i strandlivet, kan I på ingen tid smutte ned for at lege i sandet og dyppe jer i Vesterhavet.
Beliggenhed
Når I bor så tæt på Vesterhavet, bor I også lige ved Vorupørs gamle landingsplads, hvor fiskerbådene stadig trækkes op på land. Det kan I følge med i, når I sidder og spiser is ved promenaden – og hvis I selv vil forsøge jer med fiskeriet, kan I tage fiskestangen med ud på molen og se, om I får noget på krogen. Trænger I til en dukkert, kan I bade direkte fra stranden, men I kan også vælge havbadet, hvor man kan svømme i roligere vand. Vorupør er også et af de gode surfspots i Thy, der måske er bedre kendt som Cold Hawaii. Også Nationalpark Thy er et trækplaster: Vorupør ligger midt i nationalparken, så I kan nemt begive jer ud i det flotte kystlandskab til fods, på cykel og i bil.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis, Sport & Fitness Vorupør
Forsikring inklusiv
Sengelinned inklusiv
Forbrug inklusiv