Flot sommerhus med unik beliggenhed i Nationalpark Thy
Hus-ID: 821Dette smukt renoverede og særdeles hyggelige sommerhus har en helt fantastisk adresse, hvis I drømmer om at holde ferie midt ude i naturen. Det ligger nemlig lige på grænsen til Nationalpark Thy og blot få kilometer fra Vesterhavet, så det er den perfekte base, hvis I vil udforske Thys storslåede og vildtvoksende landskaber.
Indretning
Sommerhuset lyser op i de grønne omgivelser og byder jer varmt velkommen med sit stråtag og sin røde murstensfacade. Når I kommer tættere på, bliver det klart, at det ikke kun er kønt at kigge på, men også fuld af dejlige detaljer, der gør ferielivet lidt ekstra lækkert. For eksempel står der et flot spabad på husets velindrettede badeværelse, og stuens brændeovn er med til at skrue op for hyggestemningen, når I vil slappe af i sofaafdelingen. Det åbne og lyse køkken er udstyret med en smart integreret spiseplads, og på førstesalen har I en komfortabel opholdsplads, der er skønt placeret ved et stort vindue. På de tre rummelige soveværelser kan seks feriegæster finde sig godt til rette, for her er der i alt to dobbeltsenge og to enkeltsenge. Udover brændeovn er der for øvrigt varmepumpe i huset, og så er der gulvvarme i hele stueetagen, hvilket bidrager til den gode rumfornemmelse.
Udendørs
Rundt om sommerhuset breder et flisebelagt terrassemiljø sig, så det er nemt at finde en opholdsplads i solen. Det er skønt at opholde sig her – men favoritpladsen bliver formentlig førstesalens altan, der er imponerende af størrelse såvel som indretning. Den er ikke bare udstyret med gode havemøbler, men også med et badekar og en udendørsbruser, og så er udsigten over området fortrinlig. At sidde her i så uforstyrrede og naturskønne omgivelser må være indbegrebet af en livsnyderferie!
Beliggenhed
Sommerhuset er placeret på en stor og velholdt grund, der ligger stort set for enden af en lukket vej. Tæt på har I den lille landsby Svankjær, og mod vest breder Nationalpark Thy sig. Det giver jer et væld af muligheder, uanset om I er til vandreture og cykeludflugter, kan lide at sanke bær og svampe, vil ud at kigge på fugle eller noget helt fjerde. Er det Vesterhavet, der trækker, har I cirka fire kilometer til den nærmeste strand, og hele vejen op langs Thys vestkyst er der mange skønne strande og kystbyer at besøge.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv