Velindrettet sommerhus på stor naturgrund ved Helligsø Drag
Hus-ID: LF581På en ugeneret naturgrund nær Helligsø Drag i Sydthy står dette hyggelige sommerhus klar til at byde dig velkommen til en skøn ferie. Huset er blevet renoveret i 2022, så det har en lys og tjekket indretning, og gennem vinduerne kan du se lige ud på høje fyrretræer og anden beplantning, der fungerer som påmindelse om, at du befinder dig langt væk fra hverdagens trummerum.
Velkommen indenfor
De lyse farvetoner, det nøje udvalgte møblement og det hvidmalede loft, der går helt til kip: Alt det og meget mere er med til at skabe en rar og indbydende atmosfære inden døre. Stue og køkken ligger samlet, og her står en brændeovn perfekt placeret nær sofaafdelingen, mens det store gavlvinduer lader dig kigge lige ud på den grønne naturgrund, når du slapper af. Badeværelset er med bruseniche, og på de tre soveværelser er der gode sengepladser til seks personer. En hund er for øvrigt også velkommen i huset, hvis din firbenede ven trænger til en ferie i naturskønne omgivelser.
Nyd livet udenfor
Fra sommerhusets stue har du direkte adgang til en stor og delvist overdækket træterrasse, der hurtigt kan blive din foretrukne opholdsplads, når vejret er lunt, og der er sommer i luften. Du og dine kære har gode havemøbler, en parasol og en grill til rådighed, så det er fristende at blive siddende og nyde driverlivet, lige fra dagens første kop kaffe og indtil tusmørket sænker sig efter et lækkert aftensmåltid. Naturgrundens høje træer giver dig fornemmelsen af at sidde midt i et skovbryn, og mon ikke der også er fuglesang fra oven til at forstærke den idylliske stemning.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hættemågevej fører lige ned til stranden, og der er ikke meget mere end 250 meter, før du står i vandkanten og skuer ud over Nissum Bredning. Det føles særligt at bo så tæt på Limfjorden, og det er oplagt at bruge en stor del af ferien på at bade, surfe, sejle kajak eller fiske, hvis du er til den slags udendørs aktiviteter. Vandre- og cykelture kan der også blive mange af, og det er oplagt at udforske egnen – for eksempel med udflugter rundt i Nationalpark Thy og besøg på Doverodde Købmandsgård. Hurup Thy ligger knap et kvarter væk i bil, hvis du vil i kurbad eller spille golf, og hvis du vil have en dukkert i Vesterhavet, kommer du nemt frem til den gamle fiskerby Agger.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv