Et ideelt sommerhus til to familier eller parret som søger ro og komfort
Hus-ID: 885Et ideelt sommerhus både til to familier men også parret som søger kombination af ro og komfort.
I et meget roligt og na tursmukt område umiddelbart syd for Vorupør ligger dette luksusferiehus, som er lyst og moderne indrettet med loft til kip og dejligt lys gennem opholdsrummets store vinduespartier.
Indretning
Sommerhuset har et særdeles rummeligt opholdsrum med hyggeligt sofahjørne og fladskærms-TV. Spiseafdelingen er placeret, så man virkeligt kan nyde godt af det fantastiske lysindfald fra de sydvendte vinduer og samtidigt nyde udsigten til de smukke omgivelser, mens man hygger sig med god mad. Sommerhusets brændeovn er praktisk placeret midt i rummet, så varmen spredes rundt, og så den hyggelige ild kan nydes fra alle sider. I forlængelse af opholdsrummet ligger det åbne køkken, som er veludstyret med alt hvad hjertet begærer af udstyr til feriemadlavningen. Sommerhuset har et stort og virkeligt lækkert badeværelse med spabad og sauna - mulighed for wellness for hele familien. Sommerhuset - som også er velegnet til op til to familier - har dertil et ekstra gæste-WC. 2 soverum har hver en dobbeltseng og 2 soverum har hver 2 køjesenge.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en flot naturgrund i rolige omgivelser. Den store sydvestvendte og overdækkede terrasse er udstyret med havemøbler, liggestole, parasol og grill. Ved huset finder du også både gynger og sandkasse, hvis familien medbringer småbørn.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger umiddelbart syd for Nr. Vorupør - Thys største og mest populære ferieby. Her er du omgivet af natur og dyreliv til alle sider, idet både Vorupør og feriehusområdet grænser op til Nationalpark Thy. Tag din cykel med og kør en tur langs kysten, hvor en smuk cykelrute følger Vesterhavet hele vejen fra Agger i syd til Hanstholm i nord. I Vorupør kan du spille minigolf eller tennis, du kan støbe lys, ride på islandske heste, bade i havbadet året rundt eller fiske fra læmolen. Mulighederne er mange.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Sydthy Svømmebad, Hurup) hele året!
GRATIS ADGANG TIL FITNESSCENTER INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til fitnesscenter (Sport og Fitness Vorupør) hele året!
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis, Sport & Fitness Vorupør
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Sydthy Svømmebad og Thyhallens Svømmecenter