Dejligt sommerhus på stor, grøn grund i skønne Sdr. Vorupør
Hus-ID: 621Indretning
Kvadratmeterne er godt udnyttet inden døre i det pænt moderniserede A-hus, der har plads til seks personer. Stueetagen byder på et dejligt opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse. Her står en brændeovn, som I kan tænde op i, når programmet står på sofahygge med brætspil, gode bøger og varm kakao. Er det sommerligt udenfor, vil I måske hellere åbne terrassedøren op på vid gab, så I nemt kan smutte ud og ind. Uanset årstiden er der et godt lysindfald i huset, hvilket går godt i spænd med indretningens lyse farvetoner. Også i stueplanets to soveværelser og på badeværelset er trævæggene malet hvide – og det samme gælder på førstesalen, hvor husets tredje soveværelse har skråvægge, der går helt til kip.
Udendørs
Sommerhusgrunden er stor og grøn, så det er et skønt sted at lege og slappe af til den store guldmedalje. Til børnene er der gyngestativ, og på den ene af de dejlige terrasser finder I et udekøkken, som I kan benytte jer af, når der skal grilles om aftenen. Efter aftensmaden kan hele familien spille bold eller havespil på græsplænen – med mindre I foretrækker bare at blive siddende i havestolene og nyde Sdr. Vorupørs rolige atmosfære.
Beliggenhed
Fra den lukkede Mølgaardsvej har I nem adgang til den storslåede natur og de flotte strande, som Thy og Cold Hawaii-kysten er så kendt for. Nationalpark Thy breder sig udenom Sdr. Vorupør, så det er bare om at snøre vandreskoene eller springe på cyklen, for der er store plantager, åbne hedelandskaber og meget mere at opleve. Vesterhavet er blot halvanden kilometer væk, så det er muligt at tage turen til stranden til fods gennem klitterne – og ellers kan I køre til landingspladsen i Ndr. Vorupør eller til Stenbjerg, der også ligger i nærheden.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv