Velindrettet sommerhus helt centralt i Nr. Vorupør
Hus-ID: 835På en lille sidevej til Nordsøvej byder dette pæne og velindrettede sommerhus jer velkommen til en dejlig ferie. Her kan I slappe af i indbydende omgivelser både inde og ude, og hvis I trænger til at strække benene eller få en dukkert i Vesterhavet, har I kort afstand til Vorupørs bymidte og den lokale strand.
Indendørs
Det velproportionerede sommerhus er opført i 2010, og inde bag den mørke facade har det en let og luftig atmosfære. Der er loft til kip og lys træbeklædning på væggene, og de store vinduer inviterer solen indenfor i løbet af dagtimerne. En klassisk Morsø-brændeovn står klar i stuen til årets kølige dage, og glasdøren gør det nemt at smutte direkte ud på terrassen, når sommersolen skinner. Begynder sulten at melde sig, kan I lave mad i det åbne køkken, der har opvaskemaskine og andre nødvendigheder. Badeværelset er med bruser, vaskefaciliteter og gulvvarme, og når det er sengetid, har I to gode soveværelser at gå til ro på.
Udendørs
Sommerhusgrunden måler 700 m2, og her er der græsplæne og et godt grusareal at parkere på. Terrassen breder sig om tre af husets sider, og det meste af den er åben, mens et areal mod vest er overdækket. Havemøbler og liggestole er til rådighed såvel som en parasol og en grill.
Beliggenhed
Nordsøvej 15A er en attraktiv adresse, for grunden ligger godt tilbagetrukket og samtidig i kort gåafstand fra spisesteder, butikker og ferieaktiviteter – for slet ikke at tale om Vesterhavet, der venter bare 450 meter væk. Den nærmeste restaurant kan I gå til på to minutter, og turen til fiskehandleren kan klares på under ti minutter, hvis I vil købe fiskefrikadeller eller rejer til frokosten. På stranden kan I bygge sandslotte, komme tæt på fiskerkutterne og se surferne boltre sig ude på bølgerne. Hvis I selv vil ud på vandet, er der mulighed for at leje surfudstyr eller få undervisning, enten her i Vorupør eller i Klitmøller, der ligger lidt længere mod nord langs med Cold Hawaii-kysten.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv