Lyst og velindrettet sommerhus med skøn udsigt over klitterne
Hus-ID: 399Hvis drømmen er at holde ferie i naturskønne omgivelser, er dette nyrenoverede sommerhus det helt rette valg. Fra husets store udestue har I nemlig udsigt til det flotte klitlandskab, der breder sig udenfor Vorupør og hører med til Nationalpark Thy.
Indendørs
Inden døre er atmosfæren lys og indbydende efter den seneste vellykkede renovering, der fandt sted i foråret 2023. Hvid er en gennemgående farve på blandt andet vægge, lofter og køkkenelementer, og møblementet er med til at give rummene en hyggelig og charmerende sommerhusstil. Stue og køkken udgør tilsammen et dejligt opholdsrum, der er udstyret med energivenlige opvarmningsmuligheder i form af brændeovn og varmepumpe. Når I ikke hygger jer her, er den tilstødende udestue et skønt sted at være, for den er dejligt stor og har et glimrende lysindfald – og så er udsigten over klitterne i Nationalpark Thy helt forrygende. I huset ligger tre soveværelser, et gæstetoilet og et badeværelse godt fordelt, så alt i alt er det en fin planløsning til fem personer.
Udendørs
Når I ikke sidder i udestuen og lader jer imponere over udsigten, er det også herligt at være ude i det fri på den dejlige klitgrund. Der er terrasse mod sydøst såvel som mod sydvest, så der gode chancer for at finde en opholdsplads i solen, og I har havemøbler og grill til rådighed. Ud mod vejen står der en garage, hvis I ikke bare parkerer på flisearealet.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger på en lukket vej i den nordøstlige ende af Nr. Vorupør, så I kommer til at bo fredeligt og lige på grænsen til Nationalpark Thy. Til fods er det nemt at komme ud på klitheden, og I har rig mulighed for at tage ud på cykel – for eksempel er der en MTB-rute i Tvorup Klitplantage. I Vorupør har I alt, hvad I skal bruge af butikker og spisesteder, og der findes også et godt udvalg af ferieaktiviteter, inklusiv tennis, minigolf og surfing. I Nordsø Akvariet kan I se nærmere på Vesterhavets beboere, og så kan I bagefter afgøre, om I har lyst til en dukkert i åbent vand eller foretrækker at svømme i byens havbad.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv