Flot og velholdt sommerhus med plads til hele familien.
Hus-ID: TV1323Virkelig hyggelige og velfungerende rammer for en afslappende ferie tæt på Vesterhavet. Her er tænkt på både børn, voksne og hunden.
Indretning
Velkommen til et flot og indbydende sommerhus, som er lige velegnet til en ferie for hele familien eller for to-tre par, som gerne vil opleve et af Nordjyllands mest charmerende områder sammen. Her er god plads og en elegant indretning med pæne, klassiske møbler og mange fine detaljer. Sommerhuset råder over et åbent og sammenhængende køkken-opholdsrum, tre soveværelser og et stort og lækkert badeværelse med spabad, som tilføjer ferien et strejf af luksus. Det ene værelse er indrettet med en del legesager og her er en rejseseng også til rådighed. I stuen er en stor brændeovn og en hyggelig alkove, hvor man kan slappe af og nyde udsigten til naturen udenfor, og med både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler behøver man ikke bruge mere tid på praktiske gøremål end normalt. I forlængelse af stuen ligger en dejlig, rummelig havestue med masser af lys og adgang til en af terrasserne; her er specielt godt at drikke morgenkaffen i de lune forårs- og sommermåneder. Gode faciliteter til de mindste og skønne omgivelser!
Udendørs
Sommerhuset ligger på en stor naturgrund med masser af plads til at lege og spille bold. Her er sandkasse, gynge og legehus til de mindste. Der er gode terrasser på flere sider af huset og bl.a. en overdækket del, hvor det er oplagt at udnytte de lange, lune aftener. Carporten er der indrettet med stor hundegård med hus til hunden. Sommerhuset ligger på en stille og rolig vej med andre sommerhuse, og man bliver derfor ikke generet meget af trafik og forbipasserende.
Beliggenhed
Tversted er en af de hyggeligste feriebyer på hele Vestkysten: foruden den smukke og børnevenlige strand, som ligger en lille kilometer fra sommerhuset, kan man trave og cykle i den store klitplantage, besøge de charmerende Tversted Søer, spise gode og store is ved ishuset og nyde restaurationernes udeservering og forskellige musikarrangementer om sommeren. Tversted ligger også centralt i forhold til udflugter rundt til nogle af Nordjyllands andre attraktioner, bl.a. Oceanariet i Hirtshals og Grenen, museer og havnen i Danmarks nordligste by Skagen.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).