Rummeligt poolhus tæt på Vesterhavet og Oceanariet i Hirtshals
Hus-ID: TV1363Skønt sommerhus tæt på Vesterhavet og med både pool og sjove aktiviteter for hele familien
Søger I et sommerhus, hvor hele familien kan hygge sig og få lidt kvalitetstid sammen, så har I fundet det helt rigtige sted her.
Indretning
Sommerhuset tilbyder hele 252 m2, 16 sovepladser ( heraf 4 gode madrasser på 2 hemse), 2 badeværelser, et godt spillehjørne med wii-konsol og et ekstra rum med pool/billard og bordfodbold, hvilket også gør sommerhuset velegnet til ferie udenfor sommersæsonen. Køkken og spiseafdeling ligger sammen i et dejligt lyst alrum, mens stuen ligger et par trin nede og lægger op til hygge med ild i brændeovnen og en god udsigt til klitlandskabet gennem de store vinduer. Huset er naturligvis udstyret med alt indenfor moderne hjælpemidler, så det er muligt at vaske og tørre tøj og håndklæder. Varmepumpen sikrer en fornuftig forbrugsøkonomi, og I har mulighed for at tjekke mails og lade børnene streame en god film via det trådløse internet; husk blot pc og tablets hjemmefra. Skal I holde en fødselsdag eller vil I gerne have besøg af venner og familie undervejs i ferien, er huset pga. størrelsen også velegnet til dette.
Poolrum
I forlængelse af køkkenet finder I husets poolrum med bassin, spabad og adgang til badeværelse og sauna. Ungerne vil elske at pjaske rundt i vandet et par timer, og er de store nok til selv at hoppe i, kan I holde øje med dem gennem vinduerne i spiseafdelingen. Tænder I op i saunaen og fylder spabadet med varmt vand, har I jeres egen lille wellnessafdeling.
Poolstørrelse:
L 6 x B 3,4 x D 1,5
Udendørs
Sommerhuset ligger omgivet af træer og buske, så I kan være sikre på, at kunne opholde jer udendørs i læ og fred og ro. Der er et stort terrasseareal på flere sider af huset, også en lille overdækket del, hvor I kan søge lidt skygge, hvis solen bliver for skarp. De mindste børn kan lege i sandkassen, mens de lidt større har en lille græsplæne til boldspil og andre lege.
Beliggenhed
Med kun 400 meter til Vesterhavet er en badetur i de blå bølger uundgåelig. Kommer I i de kølige måneder er en rask travetur heller ikke at kimse ad; havet er fascinerende uanset vejr- og vindforhold. Sommerhuset ligger i Kjul vest for Tversted og tæt på Hirtshals. I Hirtshals finder I en af Danmarks største fiskerihavne, I kan besøge Fyret og Bunkermuseet, og I kan få en hel dag til at gå på Oceanariet og lære om livet i og på Nordsøen. Og endelig kan I nyde den flotte nordjyske natur med trave, løbe eller cykelture i nogle af de store klitplantager, som har gode og veludbyggede stisystemer.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).