Stort og velindrettet aktivitetshus – god planløsning til to familier
Hus-ID: TV1528Når du holder ferie i dette skønne sommerhus ved Kjul Strand, tager det få minutter at gå til Vesterhavet, og på cirka samme tid kan du køre i bil til midten af Hirtshals. Men der er nu også god grund til at blive hjemme i huset, der lokker med et godt aktivitetsrum og dejlige wellnessfaciliteter både inde og ude.
Velkommen indenfor
Takket være sommerhusets gode indretning og mange kvadratmeter er det intet problem at være otte personer inden døre – og de fire soveværelser og to badeværelser ligger endda fordelt i to afdelinger, så det er en ideel feriebolig for to familier. I løbet af dagen kan du hygge dig med at spille brætspil i stuen eller at flade ud i sofaafdelingen, og hvis der er nogle, der vil dyste i bordfodbold i aktivitetsrummet eller lege på hemsen, er der også rig mulighed for det. I det åbne køkken kan I sagtens stå flere, når der skal kokkereres, og når maden står klar, kan alle samles om spisebordet til et lækkert måltid. Efter middagen kan I hygge videre i fælles flok, og hvis du får lyst til at trække dig lidt tilbage, kan du forkæle dig selv med et varmt spabad og en tur i saunaen.
Nyd livet udenfor
Naturgrunden er stor og ugeneret, så det er det helt rette sted at slappe af og mærke skuldrene sænke sig langt væk fra hverdagens rutiner. Vil du helt ned i tempo, kan du passende tage et velfortjent hvil i vildmarksbadet – og hvis det er for lunt i vejret til et varmt bad, virker en middagslur i en god liggestol bestemt også velgørende. På det flotte terrassemiljø kan både unge og gamle i dit selskab mødes for at nyde feriens udendørs måltider, og her kan I både sætte jer under overdækningen eller helt ude under åben himmel.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Dyrelivet er rigt ved Kjul Strand, og derfor kan det sagtens være, at du ser egern, fasaner eller rådyr i løbet af ferien – for eksempel på sommerhusets naturgrund eller i Lilleheden Klitplantage, der breder sig ind mod Hirtshals. Selv hvis du har små børn at følges med, kan I hurtigt smutte ned på stranden, hvis I vil bygge sandslotte, spille strandtennis eller bade i Vesterhavet. Og hvis du er her på en kølig efterårs- eller forårsdag, kan du snart være hjemme igen, hvis du vil have varmen i saunaen efter en vindomsust gåtur. I bil eller på cykel er det nemt at komme ind til midten af havnebyen Hirtshals, og Nordsøen Oceanarium ligger mindre end tre kilometer væk.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Tversted. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv