Lyst og indbydende sommerhus med spa, sauna og havkig
Hus-ID: TV1580Der er mange gode grunde til at holde ferie på Klitmarken 10, hvor dette store sommerhus ligger. For det første er der havkig fra huset og bare ti minutters gang til Kjul Strand, og så er selve huset udstyret med wellnessfaciliteter, aktivitetsrum og andre skønne detaljer, så både børn og voksne kan hygge sig inden døre.
Velkommen indenfor
Inden døre i sommerhuset har I intet mindre end 155 m2 at folde ferielivet ud på, og med fire soveværelser er der sengepladser nok til otte personer. Badeværelset inviterer til wellness og afslapning, for det er udstyret med både spabad og sauna, mens den store stue fungerer som husets centrum: Her kan I samles til gode middage eller slænge jer i sofa og lænestole, mens I nyder varmen fra brændeovnen og den effektive luft til vand-varmepumpe. I det åbne køkken er der gode arbejdsforhold, og her kan I sagtens stå flere, hvis børnene gerne vil hjælpe til med madlavningen. Børnene har for øvrigt en fantastisk legeplads i form af husets hyggelige hems – og i aktivitetsrummet kan legebørn i alle aldre hygge sig med at spille pool, bordtennis, airhockey og dart. En del af rummet er for øvrigt indrettet som bryggers, og hvis du har været ude for at fange fisk, kan du passende rense din fangst her.
Nyd livet udenfor
Den 1200 m2 store grund ligger godt placeret på den rolige vej Klitmarken. I de skønne omgivelser er der fine forhold til både leg og afslapning: Til de yngste børn står der et legestativ med gynge og rutsjebane, og græsplænen indbyder til boldspil og andre fysiske udfoldelser. Et overdækket terrasseareal ligger vest for huset, lige i forlængelse af stuen, og ved siden af breder en åben og godt afskærmet træterrasse sig. Det er nemt at forestille sig, hvordan sommerens måltider og tilbagelænede hyggestunder kommer til at udspille sig her, for der er gode havemøbler og sågar en grill til rådighed.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hvis børnene alligevel ikke synes, at græsplænen rækker til deres leg, har I kort gåafstand hen til sommerhusområdets gode legeplads og boldbane. Derudover er der selvfølgelig også stranden, som er den skønneste legeplads for hele familien: Her kan I bygge sandslotte, spille strandspil, løbe i vandkanten og boltre jer i Vesterhavets bølger, med mindre I altså foretrækker at nyde omgivelserne på mere rolig vis fra et strandtæppe. Fra Kjul Strand er der nem adgang til både Lilleheden og Uggerby Plantage, og hvis du vil spille golf, kan du køre til Hirtshals Golfklub på knap fem minutter. Selve Hirtshals by er også lige i nærheden, hvis du og familien vil besøge Nordsøen Oceanarium eller gå på restaurant.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Tversted. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv