Skønt sommerhus på stor na­tur­grund – egen sti til stranden

Hus-ID: TV1597
Ålbækvej 78, Ålbæk
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Hvis du gerne vil bo tæt på vandet på din ferie, bliver det ikke meget bedre end her på Ålbækvej 78. Dette fine sommerhus ligger nemlig i første parket til klitterne og kysten, og fra na­tur­grun­den kan du følge en privat sti lige ned til den børne­ven­li­ge ba­de­strand. Driverliv og vand­pla­ske­ri kan nu også oplagt foregå hjemme på fe­ri­e­adres­sen, for huset har spa og sauna inden døre, og på terrassen står et lækkert vild­marks­bad.

Velkommen indenfor
Den førnævnte spa og sauna ligger begge som del af husets rummelige badeværelse, og hvis du trænger til at få varmen og komme helt ned i fe­ri­e­tem­po lige ved ankomsten, er det et oplagt sted at starte. Du kan også sætte dig i den hyggelige stue, hvor store vin­du­es­par­ti­er inviterer solen og den naturskønne udsigt indenfor. Her er der brændeovn, kom­forta­belt møblement og åben for­bin­del­se til et ve­lud­sty­ret køkken – og havedøren nær spi­se­plad­sen gør det nemt at smutte helt ud på terrassen, når vejret indbyder til det. På de tre soveværelser er der sen­ge­plad­ser til seks personer, og hvis I har en eller to hunde i familien, er de for øvrigt også velkomne inden døre.

Nyd livet udenfor
Na­tur­grun­den er både stor og smuk, og mod øst er der ingen naboer, men fri passage over klitterne ned til stranden. Står du tidligt nok op, kan du se so­l­op­gan­gen fra vand­kan­ten, løbe en tur eller tage en opkvik­ken­de mor­gen­duk­kert, inden du sætter dig godt til rette på terrassen med en varm kop kaffe og dagens avis eller en krydsogtværs – og hvis der ikke er andet på pro­gram­met, kan du sagtens blive i timevis i de ugenerede og rolige om­gi­vel­ser. Om aftenen er det oplagt at grille fisk eller andre lækkerier under åben himmel, og mens mørket falder på, kan en times wellness i vild­marks­ba­det også fungere som den perfekte af­slut­ning på en skøn feriedag.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Den private sti, der fører fra huset og lige ned på stranden, kommer du sikkert til at bruge flittigt, for uanset vejret og årstiden føles det eks­klu­sivt at bo så tæt på Kattegat og den smukke kyststrækning, der breder sig langs med Ålbæk Bugt. Bunken Klit­plan­ta­ge og Råbjerg Mile hører til blandt lokalområdets na­tur­per­ler, og hvis du er gol­f­spil­ler, har du bare et par kilometer til Danmarks nord­lig­ste golfbane hos Gol­f­klub­ben Hvide Klit. Bunken Station er kun cirka en kilometer væk, så hvis du vil på en hyggelig togtur til Skagen for at gå på museum, spise ude og daske rundt i de maleriske gader, kan det nemt lade sig gøre.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Ålbæk. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.



Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
86 m² hus
Bygget i 1999
Udendørs spabad
Brændeovn
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,0 km til re­stau­rant
2,5 km til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Ålbæk

Feriepartner Tversted - Skagen - Aalbæk

Velkommen til feriebyerne Ålbæk og Skagen. Herfra står vi klar til at guide dig til de bedste ferieoplevelser, der inkluderer alt fra smukke naturomgivelser og charmerende havnemiljøer til kulturhistoriske seværdigheder og hvide sandstrande, så langt øjet rækker. I Feriepartner Ålbæk kender vi området som vores egen bukselomme, og derfor kan vi vise dig vejen til de mange unikke ferieoplevelser, som vores område gemmer på.

Feriepartner Ålbæk

Lignende sommerhuse