Dejligt rummeligt poolhus med stor og skøn have – 100 meter fra stranden

Hus-ID: TV1598
Kippen 32, Bratten
10 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Dette velholdte poolhus ved Bratten Strand er perfekt til en af­slap­pen­de ferie i idylliske og rolige om­gi­vel­ser – og så ligger det endda tæt på mange populære at­trak­tio­ner og seværdigheder her i Nord­jyl­land, hvis du og familien får lyst til at komme på udflugt.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­sets ejere har kræset om kvalitet, komfort og god in­dret­ning for at give dig og dine kære den bedste ferie. Huset er både funk­tio­nelt og rummeligt med fire dejlige soveværelser, en stor lys stue og to pæne badeværelser. I det moderne åbne køkken kan du arrangere skønne måltider med familie og venner, som kan nydes ved det store spisebord med god plads til alle. Efter en dejlig middag er stuen det perfekte sam­lings­punkt til en sel­ska­be­lig spil­le­af­ten eller af­slap­ning ved brændeovnen. I kan også slutte dagen af med en svømmetur i den indendørs pool og en tilbagelænet stund i husets dejlige sauna – og den er for øvrigt perfekt, når du trænger til at blive varmet godt igennem efter et ve­ster­havs­dyp eller en blæsevejrsgåtur.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­set ligger på en stor og ugeneret na­tur­grund, der omkranses af træer og buske. Der er hele 2500 m2 at boltre sig på, så der er god plads til, at de voksne kan slappe af med en spændende bog i lig­ge­sto­le­ne, mens børnene hygger sig på deres helt egen legeplads. En stor træterrasse breder sig rundt om som­mer­hu­set, så det er nemt at finde en solstråle eller en dejlig skyg­ge­fuld plads i en af de mange hyg­ge­kro­ge. En grill står klar til de som­mer­li­ge aftner, og hvis du vil forkæle de mindste i familien, kan en del af mad­lav­nin­gen foregå ved bålstedet, hvor I kan hygge igennem med snobrød og skum­fi­du­ser under åben himmel.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Be­lig­gen­he­den er helt perfekt, hvis du drømmer om at bo tæt på havet, for huset ligger få minutters gang fra en skøn og børnevenlig sand­strand med hvidt sand, høje klitter og godt badevand. Bratten Strand byder også på en stor legeplads, badebro samt en købmand og grillcafé, der har åbent i sæsonen. Lidt syd for Bratten ligger Fre­de­riks­havn, der har et stort udvalg af butikker og hyggelige caféer. Maleriske Skagen ligger blot en halv times kørsel væk og byder på spændende op­le­vel­ser for store og små. Her kan du opleve de berømte ska­gens­ma­le­re eller stå på Danmarks nord­lig­ste spids, Grenen, og lade dig overvælde, når de to have mødes. Na­tu­rel­ske­re kan også glæde sig til at opleve Råbjerg Mile, Danmarks største van­dre­klit.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Ålbæk. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.



Andre faciliteter

10 voksne
1 stk husdyr
156 m² hus
Bygget i 1989
Renoveret i 2005
Elvarme
Solenergi

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken
Soverum : 4
Stue
Wellness- / fit­nes­s­rum

Afstande

3,0 km til re­stau­rant
11,0 km til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Ålbæk

Feriepartner Tversted - Skagen - Aalbæk

Velkommen til feriebyerne Ålbæk og Skagen. Herfra står vi klar til at guide dig til de bedste ferieoplevelser, der inkluderer alt fra smukke naturomgivelser og charmerende havnemiljøer til kulturhistoriske seværdigheder og hvide sandstrande, så langt øjet rækker. I Feriepartner Ålbæk kender vi området som vores egen bukselomme, og derfor kan vi vise dig vejen til de mange unikke ferieoplevelser, som vores område gemmer på.

Feriepartner Ålbæk

Lignende sommerhuse