Stor og velindrettet feriebolig med skøn have centralt i Ålbæk
Hus-ID: TV1606Du får den dejligste ramme om driverlivet, når det udspiller sig på Skagensvej 51 midt i Ålbæk. Denne store feriebolig har nemlig en lys og indbydende indretning til syv personer, og ude er der god plads til at slappe af og lege på haven – ja, der er sågar en lille sø på grunden, så den idylliske atmosfære er helt i top.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er mere præcist et anneks, der ligger godt tilbagetrukket fra vejen bag et rødstensejendom, og indenfor kan du og dine kære brede jer på hele 126 m2. Annekset er blevet smagfuldt renoveret i 2023, og farvetonerne er lyse, mens akustiklofterne, de pæne gulve og det komfortable møblement indbyder til afslapning og hygge. I den ene ende af ferieboligen ligger badeværelset, gæstetoilettet og køkkenet, og derefter følger tre rare soveværelser, hvor I kan se frem til at sove godt og længe. Stuen er dejligt rummeligt, så I kan sagtens være her alle sammen – også selv når nogle vil spille brætspil ved spisebordet og andre vil læse, strikke eller slappe af i sofaafdelingen.
Nyd livet udenfor
Ude i det fri har I jeres helt egen have at råde over: På græsplænen får familien god plads til at lege, spille bold og slå vejrmøller, og i et hjørne er der endda en lille sø, der sammen med de høje træer er med til at give udearealerne en skøn og idyllisk atmosfære. Den afskærmede terrasse er et dejligt sted at slå sig ned med en duftende kop kaffe eller dække et smukt frokostbord – eventuelt i parasollens skygge, hvis I trænger til en pause fra solen. Ved annekset er der for øvrigt privat parkering, og opladning af elbil er tilladt.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Den centrale beliggenhed i Ålbæk er skøn, for du har gåafstand til indkøbsmuligheder, gode spisesteder, den hyggelige havn og til den børnevenlige badestrand. Ja, faktisk behøver du ikke engang at ankomme i bil, hvis du foretrækker offentlig transport, for der er kun 650 meter til stationen – og det betyder også, at du i løbet af ferien kan tage på hyggelige togudflugter til for eksempel Skagen og Frederikshavn. I Ålbæk bor du ikke bare tæt på Kattegat, men også på flere smukke klitplantager, og der er fem kilometer til Golfklubben Hvide Klit, der har Danmarks nordligste golfbane.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Ålbæk. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.