Lille og idyllisk sommerhus med natur-og havudsigt i Tversted
Hus-ID: TV1194Dette klassiske og absolut charmerende feriehus ligger helt uforstyrret og lægger op til en rolig og afslappende ferie.
Indretning
Huset er af ældre dato, men er flot vedligeholdt og oser af ægte sommerhusstemning. Her er indrettet med personlighed og klassiske designermøbler, de store vinduer giver et godt lys og brændeovnen giver en varm og hyggelig stemning. Køkken, spiseafdeling og stue hænger sammen, og fra sofaarrangementet kan man nyde den skønne udsigt over klitlandskabet. Huset har seks sovepladser fordelt på tre værelser, og badeværelset er med bruser og tilhørende sauna.
Udendørs
Med hele tre terrasser kan man få mange udetimer i dette hus. Både morgen, middag og aften kan man finde en plet i solen, og trænger man til skygge, kan man kravle ind under den overdækkede del, her er også dejligt om aftenen, når duggen falder. Fra den kuperede naturgrund kan man se til Vesterhavet, og her er dejligt afskærmet for naboer og forbipasserende.
Beliggenhed
Tversted er en lille by, som hver sommer besøges af mange turister, alligevel beholder stedet sin charmerende landsbystemning. Byens mange restauranter serverer friskfangede fisk, og med mange større og mindre koncerter sommeren over, er her også et rigt kulturliv. Stranden er et oplagt mål til traveture, solbadning og vandleg, og den store Klitplantage og Tversted Søerne er gode udflugtsmål, hvis man gerne vil tæt på naturen og dyrelivet.
GRATIS! Udlån af trækvogn, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).