Moderne kvalitetssommerhus tæt på by og strand i Tversted
Hus-ID: TV1611Det indendørs spabad, den lyse stue og det kæmpestore terrassemiljø– det er bare et lille udvalg af alle herlighederne, der giver dig de bedste forudsætninger for at koble helt af på Kornblomstvej 9 i Tversted. Dette flotte sommerhus fra 2018 er et lyst og komfortabelt bekendtskab, og så ligger det ideelt på en fredelig vej i kort gåafstand fra både bymidten og stranden.
Velkommen indenfor
Hvis du drømmer om at tage feriedagene i helt roligt tempo, kan du oplagt bruge timevis i stuen på at lægge puslespil, strikke eller bare hyggesnakke med din familie. Uanset hvad I finder på, er det skønt at opholde sig her i de lyse og luftige rammer – og hvis der er ild i brændeovnen, og det dufter godt af hjemmebagte boller fra det åbne køkken, kan det næsten ikke blive bedre. Jo, et tilbagelænet spabad kan sikkert også være velgørende, og det kan du heldigvis få på husets lækre badeværelse. Endelig kan du også se frem til en god nats søvn, uanset om du holder til på et af husets tre soveværelser eller i annekset.
Nyd livet udenfor
På en solrig sommerdag kan du rykke driverlivet ud i det fri, så snart du vågner. Terrassen er stor og har både åbne og overdækkede arealer, og derfor kan du frit vælge, om du vil drikke morgenkaffe i solen eller finde en skyggefuld siddeplads. Her kan du sidde i timevis, hvis det er det, du drømmer om, og en omgang vikingespil eller andre havelege kan det også blive til på græsplænen, inden familien samles til en lækker frokost i det fri. På naturgrunden er der carport, og hvis du er ankommet i elbil, har du mulighed for at oplade den.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Kornblomstvej er et dejligt sted at slappe af og komme helt ned i roligt ferietempo. Hvis du får lyst til en dukkert i Vesterhavets blå vand, kan du gå ad de hyggelige sommerhusveje og gennem klitlandskabet ned til Tversteds smukke strand. Turen ind til Tversteds butikker og spisesteder kan også ske til fods – og du kan for øvrigt også leje en cykel i byen, hvis du vil tage på udflugter til Tversted Klitplantage og videre rundt i de naturskønne omgivelser. Ørnereservatet Eagleworld og Nordsøen Oceanarium giver alle dyreelskere en mindeværdig oplevelse, og du kan også sætte kursen mod Råbjerg Mile, Skagen og Grenen, hvis du vil udforske det allernordligste af Danmark.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Tversted. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv