Superhyggeligt sommerhus med shelter og naturskøn udsigt
Hus-ID: TV1489I kommer til at slappe af i de skønneste omgivelser, når I holder ferie i dette dejlige sommerhus på Mellemklitvej 25. Her bor I få hundrede meter fra Tversted Klitplantage såvel som Vesterhavet, og fra sommerhuset, terrassen og selv det tilhørende shelter kan I nyde den fineste udsigt over det åbne landskab.
Indendørs
De naturskønne omgivelser er bestemt ikke eneste grund til at vælge sommerhuset som feriedestination, for det er nemlig et superhyggeligt og stemningsfuldt eksemplar, der indbyder til kvalitetstid med venner og familie. Planløsningen byder på tre soveværelser og et badeværelse, og selvom det er gode rum, er det allerbedste nu opholdsafdelingen, der er opdelt i to niveauer. Øverst har I stuen, hvor I kan slænge jer i sofaen og lænestolene – eventuelt med en god film på fladskærmen, hvis I ikke bare nyder udsigten gennem de store vinduer. Fra stuen går der nogle trin ned til alrummet, der byder på en lækker køkkenafdeling, spisebord og alkove samt både brændeovn og varmepumpe.
Udendørs
Sommerhusets store træterrasse er orienteret mod syd og dermed perfekt i forhold til solen. Den vender også lige ud mod et åbent landskab, så I har en fantastisk udsigt, når I sidder samlet ved havebordet eller slapper af på bænken. På den store naturgrund står et shelter, og det vender også helt rigtigt: Lægger I jer til at sove her, bliver I forkælet med frit udsyn til naturen, så snart I slår øjnene op om morgenen.
Beliggenhed
Når I holder ferie her, behøver I ikke kun at sidde stille og beundre udsigten, for der er rig mulighed for at opleve naturen på mere aktiv vis. Fra sommerhuset skal I blot følge Mellemklitvej 450 meter, før I kommer til Tversted Klitplantage, der har gode vandre- og cykelruter og en naturlegeplads. Tæt på huset kan I følge en sti gennem klitlandskabet og ned til Tversted Strand, så en daglig gåtur i sandet og en dukkert i Vesterhavet kan også sagtens komme på tale. I bil kan I tage på udflugt til Ørnereservatet i Bindslev, Råbjerg Mile og Skagen – og når I vil købe ind eller ud at spise, kan I nøjes med at tage til Tversted by, der ligger cirka fire kilometer væk.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv