Charmerende træsommerhus tæt Vesterhavet og gode oplevelser
Hus-ID: TV1346Charmerende træsommerhus tæt Vesterhavet og gode oplevelser
Indretning
Sommerhuset er opført i træ og har det helt rigtige og autentiske udtryk med træ på vægge, gulve og loft. Her får man sommerhusstemning for alle pengene! Huset er velegnet til familier såvel som par; værelserne og badeværelset er placeret omkring entreen, så man kan lukke døren til denne del af huset, hvis der er små børn, som skal puttes tidligt. Derudover råder huset over et fint køkken og et stort opholdsrum med spisebord og sofaarrangement med plads til familiehygge og afslapning med en film på tv’et eller en god bog i hånden foran brændeovnen. I de lune og varme måneder kan man desuden benytte den store udestue, hvor der er god plads til at lege, spille bordtennis eller bare nyde den smukke udsigt over landskabet. Dette sommerhus er et godt valg, hvis man ønsker en ferie, der foregår i et stille og roligt tempo, hvor man har tid til at hjælpe hinanden med opvasken, og hvor man ikke har brug for alverdens moderne faciliteter og hjælpemidler. Medbringer man pc eller tablet hjemmefra, kan man logge på det trådløse internet og hurtigt finde oplysninger om attraktioner og seværdigheder i området.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en dejlig stor naturgrund. Foretrækker man det stille liv med afslapning på liggestolene, så er det selvfølgelig også en mulighed, og den dejlige og afskærmede terrasse er helt ideel til formålet. Fra både grunden og terrassen er der udsigt til Vesterhavet, så beliggenheden er helt i top her!
Beliggenhed
Vesterhavet ligger i gåafstand fra sommerhuset; man kan gå ad de små stier gennem klitterne til strandkanten og derfra kan man gå ind til Tversted by. På vejen møder man Det Blå Ishus, som er berømt for gode og store vaffelis, og i byen er der flere indkøbsmuligheder, gode spisesteder og flere spændende butikker med tøj, brugskunst og keramik. Lige nord for sommerhuset ligger den smukke Tversted Plantage med gode vandrestier og med Tversted Søerne som det perfekte madpakkested. Og har man mod på at tage længere væk, anbefaler vi en tur til Skagen for at se Grenen, Den Tilsandede Kirke, Fyret, Skagensmalerierne på Skagen Museum og måske få en god frokost på en af de mange anerkendte restauranter.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv