Hyggeligt træsommerhus på lukket vej i naturskønne omgivelser
Hus-ID: TV1492I et naturskønt sommerhusområde nær Tversted by finder I dette hyggelige træsommerhus. Det ligger for enden af en lukket vej og meget tæt på en sti, der går gennem kystlandskabet til Vesterhavet. Kort sagt helt igennem skønne omgivelser til jer, der drømmer om at slappe af og nyde ferielivet i roligt tempo.
Indendørs
Det 111 m2 store sommerhus har ligget her på Månedalsvej 13 siden 1978, og selvom det er blevet opdateret løbende, har det fået lov til at bevare sin originale charme med rustikke trælister på vægge og lofter. Gennem sprossevinduerne kan I kigge lige ud på naturgrunden og de skønne omgivelser, og det er selvfølgelig også med til at fuldende den skønne feriefornemmelse. Planløsningen byder på tre soveværelser, hvoraf de to største er med dobbeltseng og det tredje er med køjeseng. Det rummelige badeværelse er indrettet med bruseniche, vaskemaskine og gulvvarme, og endelig er der opholdsafdelingen, der består af stue og køkken i åben forbindelse. Her er der god plads til at hygge sig sammen – uanset om I gør madlavningen til et fællesprojekt, eller om I samles omkring spisebordet, i sofaafdelingen eller i tv-krogen.
Udendørs
Ude i det fri breder terrasseområderne sig syd og vest for sommerhuset. Mod syd er terrassen delvist overdækket, mens vestterrassen er helt åben, så I kan både finde sol og skygge – og ly for duggen, hvis I gerne vil blive siddende ude for at nyde de lyse sommeraftener.
Beliggenhed
Månedalsvej ender blindt tæt på sommerhuset, og helt nede for enden af vejen kan I følge en sti, når I trænger til at bade i Vesterhavet eller spille strandspil i sandet. Tversteds smukke strand ligger cirka 900 meter væk, og det er en flot gåtur gennem det kuperede landskab. Vil I ind til Tversted by, er der også mulighed for at tage turen til fods, og hvis I snører løbeskoene eller finder cyklen frem, kan I begive jer østpå mod Tversted Klitplantages skovklædte stier og småveje. I bil kan I tage ud for at udforske Nordjylland – for eksempel kan I besøge Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Eagleworld, Råbjerg Mile og Skagen, der alt sammen ligger i kort køreafstand.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv