Skønt sommerhus med fantastisk beliggenhed
Hus-ID: TV1368Et dejligt feriehus med panorama havudsigt.
Allerede i indkørslen til dette feriehus, mærkes freden og roen, så er det afslapning og langsomt tempo ferien skal bestå af, så er dette det perfekte feriehus. Et hus, hvor både et par eller en lille familie vil føle sig godt tilpas.
Indretning.
Huset har 75 m2 godt fordelt på 1 værelse med dobbeltseng og 2 værelser med hver 1 enkeltseng og skrivebord. Funktionelt badeværelse med wc og bruser. Huset har der ud over stort køkken alrum med rigtig god plads og masser af lys fra det store vinduesparti mod naturen og havet. Fra køkkenet er der indgang til husets stue som er indrettet med en lang sofa samt 2 stole, hvor man kan slappe af med en bog eller være på internettet og nyde varmen fra brændeovnen. Huset har ikke mange moderne faciliteter, og køkkenet er ældre men velholdt, og her har man til gengæld god mulighed for at sætte tempoet ned, mens man tager opvasken i hånden.
Udendørs.
Sommerhuset ligger på en naturgrund lige midt i klitterne og har en stor ugenert terrasse hvorfra udsigten over Vesterhavet kan nydes fra morgen til aften. Her er der en storslået udsigt, som man ikke finder magen til mange andre steder på den jyske Vestkyst.
Beliggenhed.
Huset ligger i det populære Tversted, hvor der kun er få kilometer ind til Tversted by med mulighed for indkøb og restaurantbesøg, samt Tversted plantage. Du kan nemt tage på udflugter rundt i Nordjylland, og området er utroligt godt for dig, som medbringer din cykel og gerne vil udforske området på den måde.
Gratis! Udlån af trækvogne, barneseng og barnestol (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)