Gennemrenoveret træsommerhus i naturskønne omgivelser og havudsigt
Hus-ID: TV1260Ferien kommer til at foregå i pagt med naturen, når den bliver holdt her for enden af Soldugvej. Dette flot moderniserede sommerhus er nemlig udstyret med kæmpestore vinduespartier, så selv når I hygger jer inden døre, kan I kigge lige ud på Tversteds kuperede landskab, og fra terrassen har I endda havudsigt.
Indendørs
Naturen bliver inviteret helt ind i stuen takket være de store vinduer, så det føles ganske særligt at slappe af inden døre. Gennem dagen kan I følge med i, hvordan lyset ændrer landskabets farvetoner fra morgen til aften, og der er god chance for at se fasaner, rådyr eller andet vildt komme forbi på visit. Selve sommerhuset tager sig også godt ud efter gennemrenoveringen i 2022, og i opholdsrummet er der loft til kip, trælister på væggene, brændeovn og stilfuldt interiør. En fladskærm med Apple TV er klar til at levere underholdningen, og der er Bluetooth højttalere, hvis I vil have god musik i ørerne, når kræser om maden i det åbne og velindrettede køkken. Fra opholdsafdelingen er der direkte adgang til en rummelig entré med vaskemaskine, og sommerhuset byder derudover på tre gode soveværelser og et moderne badeværelse med bruser.
Udendørs
Sommerhusets skønne indre rammer bliver flot akkompagneret af et lækkert terrassemiljø i det fri. Der er tre gode opholdsområder at vælge imellem, når I vil sole jer eller slappe af i parasollens skygge, og om aftenen kan I grille, mens solen farver himlen over Tversted i orangerøde nuancer. Udsigten over husets egen naturgrund og videre ud over det åbne landskab er betagende, og hen over klitterne kan I nyde udsigten til Vesterhavet.
Beliggenhed
Den lukkede Soldugvej er med sine naturskønne omgivelser og fredfyldte atmosfære det helt rette sted at koble af og genfinde ny energi. Hvis I ikke vil nøjes med at nyde havudsigten her fra matriklen, men helt ned for at hilse på Vesterhavet, kan I følge stierne gennem klitlandskabet, indtil I står på Tversted Strand. I kan også gå, cykle eller køre ind til Tversted by for at klare indkøbene, gå på restaurant eller shoppe genbrugslopper og antikviteter, og I har derudover nem adgang til Tversteds store og flotte klitplantage. Tversted er desuden en god base, hvis I vil udforske Nordjylland, for I kan hurtigt komme frem til Skagen, Råbjerg Mile, Ørnereservatet, Nordsøen Oceanarium og andre skønne udflugtsmål.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv