Smagfuldt indrettet sommerhus på kæmpe naturgrund
Hus-ID: TV1524Dette fine træsommerhus, der ligger mellem Tversted by og Tversted Klitplantage, er blevet renoveret på vellykket vis i 2023. Det betyder, at I kan se frem til at hygge jer i velindrettede og stilfulde rammer inden døre, når I altså ikke nyder solen og ferielivet på den 4200 m2 store naturgrund.
Indendørs
Alle rum har en lys og indbydende fremtoning, inklusiv brusebadeværelset og de to soveværelser, der begge er udstyret med dobbeltseng. Et tredje rum er indrettet som et lille kontor – og hvis I har brug for at åbne arbejdscomputeren en gang eller to i løbet af ferien, er der for øvrigt wi-fi i huset. Opholdsafdelingen indbyder til afslapning, gode samtaler og hyggelige aktiviteter: Hvis I kan lide at kræse om maden, har I gode arbejdsforhold i det åbne køkken, og spisebordet er det helt rette sted at samles til et godt glas vin og et velsmagende måltid. Og sofaen, der er placeret nær brændeovnen og med udsigt til et stort fladskærms-tv, lægger op til en efterfølgende hyggestund med favoritserien eller en spændende film.
Udendørs
Sommerhusets udearealer lægger op til både leg og afslapning. Der er masser af plads til at spille bold eller løbe om kap på naturgrundens store græsplæne, der breder sig rundt om huset. Trænger I mest af alt til en rolig time eller to med dagens avis eller den nyeste krimi, er der havemøbler og liggestole til rådighed på terrasserne, der tæller en delvist overdækket sydterrasse plus en stor og godt afskærmet terrasse, der får sol fra øst og vest.
Beliggenhed
Østervej 57 ligger midt imellem Tversted by og den lokale klitplantage, så uanset om I vil på indkøbstur eller ud i naturen, kan det nemt lade sig gøre. Tversted Strand er selvfølgelig også et af trækplastrene her på egnen – ikke kun takket være Vesterhavets salte bølger og den smukke kyststrækning, men også på grund af de populære ishuse, der frister med sprøde vafler, iskugler og hjemmelavet guf. Det er tilladt at tage bilen helt ned på stranden, hvis I vil prøve den særlige oplevelse at køre på det hvide sand langs med havet. Og vil I hellere strække benene, kan I se frem til en dejlig gåtur gennem klitlandskabet, indtil I når kysten.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv