Sommerhus 10018, Vester Husby, til 4 personer og 1 husdyr
Hus-ID: 10018Velkommen indenfor:
Tag den lille familie med på en hyggelig sommerferie, og glem ikke familiens vigtigste medlem, hunden. I denne skønne ferielejlighed har I rig mulighed for at komme tæt på hinanden og nyde hinanden selskab væk fra hverdags trummerum. Her kan I være sammen selvom nogle laver mad, andre spiller brætspil rundt om sofabordet, og måske nogle sidder ude på den lukkede terrasse og nyder solens lune stråler. Nyd den vidunderlige udsigt fra førstesalens repos med en kop god morgenkaffe i hånden, og lad morgenen begynde langsomt, her er der ingen grund til travlhed og jag.
Nyd livet udenfor:
Lejlighedens lukkede gårdhave ligger op til talrige timer rundt om havebordet mens børnene og hunden leger lystigt rundt. Store luftige grønne arealer omkranser de sammenbyggede lejligheder, så vil børnene gerne spille en fodboldkamp er der rigelig med plads til det, samt fodboldmål, vil I andre gerne slippe for at få sved på panden, er der placeret bænke rundt på arealet hvor I kan tage en dyb indånding og nyde børnenes leg og latter. Mellem lejlighederne findes der en hyggelig fælles gårdhave, her er en dejlig læ og rig mulighed for at drikke en kop kaffe, eller spise aftensmaden.
Kom tæt på lokale oplevelser:
Har du lyst til en gåtur til vandet? Så er det på med skoene og afsted, for med kun 900 meter til det vindblæste Vesterhav, skal du kun tilbagelægge en kort gåtur før du får mulighed for at nyde det betagende syn af strand og hav så langt øjet rækker, tag en dyb indånding og nyd den friske salte luft. Lejligheden er placeret på grænsen mellem Vester Husby og Vedersø Klit i naturskønne omgivelser, og der er derfor mange muligheder for hygge og samvær. Hvis I har lyst til lækkert friskbagt brød til jeres morgenmad, er der ikke langt til den lokale købmand, er I mere til café eller restaurant ligger dette også inden for kort afstand, her kan I nyde lækkert mad til både store og små. Hvis familiens vandhunde en dag trænger til en god vandrutsjebanetur er det bare at gå op til campingpladsen og boltre sig i deres udendørs opvarmede swimmingpool, skulle I derefter have lyst til et spil minigolf kan I jo også det på campingpladsen, mod betaling selvfølgelig, inden turen går hjem og sofaen kalder imens mørket stille falder på udenfor.