Sommerhus 20212, Vedersø Klit Strand, til 6 personer og 1 husdyr
Hus-ID: 20212Velkommen indenfor:
Når I træder ind i dette smukke feriehus, bliver I mødt af et skønt lysindfald der lyser rummene op og giver det en dejlig rolig atmosfære. Det store kombinerede køkken og opholdsstue giver jer mulighed for at være sammen på trods af at aftensmaden skal laves, her kan I stadigvæk være med i den samtale der kører rundt om spisebordet. På de kølige sommeraftner kan I tænde op for den hyggelige brændeovn og nyde dens dejlige varme og behagelige knitrende lyd der spreder sig i rummet. Har I en dag brug for alene tid gør husets værelser det muligt for jer, så træk jer tilbage med en bog eller tag et velfortjent hvil på en af de skønne værelser.
Nyd livet udenfor:
Huset ligger på en stor grund med en dejlig græsplæne og hybenbuske langs hele grunden, på den måde kan I nyde freden og roen godt afskærmet fra naboer. Den store græsplæne ligger også op til sjov og leg for hele familien, så tag fodbolden frem og giv jer i kast med en fodboldkamp om hvilket hold der er bedst med de opsatte mål på grunden. Langs huset løber der flotte store terrasser både mod vest, syd og øst, sådan at I kan følge solen hele dagen, så nyd morgenkaffen og se solnedgangen, tag frokosten på den sydvendte terrasse og tænd op i grillen på den vestvendte terrasse og se solen gå ned i det fjerne.
Kom tæt på lokale oplevelser:
Huset finder I, i det naturskønne feriehusområde Vedersø Klit, her finder i masser af smuk natur og ikke langt fra huset, blot 900 meter, finder I en dejlig badestrand med Blåt Flag ved det skønne Vesterhav, så tag håndklædet under armen og begiv jer mod stranden. Få kilometer fra huset finder I også Husby Klitplantage hvor I kan følge nogle af de mange afmærkede ruter, eller tag en kølig dukkert i den populære badesø. Har I en dag lyst til at se lidt til fuglelivet så smut en tur forbi lavvandede Nissum Fjord som er et vigtigt ynglested for vadefugle og flere steder langs fjorden kan I opleve fredede reservater med et utroligt rigt fugle- og planteliv.