Sommerhus 20795, Vedersø Klit Strand, til 6 personer
Hus-ID: 20795Velkommen indenfor:
Her kan I nyde ferien i et dejligt lyst, velindrettet og fuldt udstyrede hus med alle bekvemmeligheder. Tag en afslappende stund foran brændeovnen i den lyse opholdsstue, eller nyd et lækkert måltid i spisestuen omkring det store spisebord imens I taler om hvad morgendagen skal bringe. Da køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestuen har I rig mulighed for at nyde hinandens selskab på trods af at I laver forskellige ting. Når I trænger til total hygge og afslapning kan I med fordel tænde op for den dejlige spa og varme sauna, mærk hvordan skulderne sænkes og roen indfinder sig.
Nyd livet udenfor:
På de store solrige, flisebelagte og møblerede terrasser mod vest og syd, har I de perfekte rammer til at nyde en lækker forfriskning eller hygge om grillen med enten skumfiduser eller et lækkert aftensmåltid. Terrasserne er meget ugenerede og I har derfor en masse dejligt privatliv til for eksempel at solbade og nyde solens stråler. Den fantastiske stilhed blandet med havets brusen i baggrunden sætter stemningen og skaber en helt fantastisk feriestemning. Nyd morgenkaffen på den lille terrasse mod øst og se solen gå op og fuglene begynder deres sang. Den store grund er omkranset af skærmende randbeplantning og I har masser af plads til diverse udendørs aktiviteter.
Kom tæt på lokale oplevelser:
Huset er beliggende i det skønne Vedersø Klit, som er et af de absolut smukkeste og mest naturskønne områder langs den jyske vestkyst. I har blot 800 meter ned til det fascinerende og dragende Vesterhav der kan lokke de fleste til, så nyd solens stråler eller tag en kølig dukkert i det klare vand. Mod nord og øst finder I fantastiske naturområder med klitplantage, hede, fjorde og søer hvor der alle steder er et meget rigt dyreliv som I kan beundre.