Sommerhus 70794, Thorsminde, til 4 personer og 1 husdyr
Hus-ID: 70794Indendørs.
Skønt beliggende sommerhus ved Nissum Fjord og Vesterhavet i Thorsminde. Man kommer ind i entreen på vestsiden af huset. Hvor der er tilgang til gæstetoilet, trappe ned i kælderen og indgang til køkken/alrum. Fra køkken/alrummet er der tilgang til et soverum og mulighed for at gå ud på den store træterrasse. I kælderen, findes dejligt, stort og flot badeværelse med bruser og spabad samt et soveværelse og kontor. Huset er lyst og venligt indrettet med pæne og komfortable møbler.
Udendørs.
Udenfor er det muligt at benytte den store træterrasse der er udstyret med gode havemøbler og med en fantastisk udsigt over Nissum Fjord. Der er også udsigt til slusen, og de mange lystfiskere som står på den anden side af fjorden. På den anden side af huset kan man benytte husets anden terrasse, hvor det vil være muligt at sidde i aftensolen, og høre havets brusen og fuglesang.
Beliggenhed:
Dette skønne feriehus er beliggende i Thorsminde. Byen som ligger i det nordlige Vestjylland er en fiskeriby som syder af charme og livlig aktivitet, midt på landtangen der adskiller Nissum Fjord og Vesterhavet. Området ligger op til en tur på havnen med fiskestangen, hvor fangsten kan tilberedes i den offentlige overdækkede grillplads som også ligger på havnen. Nede ved stranden ligger der et maritimt museum St. George med restaurant. Hvis man vil bade i havet, er der i sommermånederne et redningstov sat op.