Sommerhus 20420, Vedersø Klit Strand, til 6 personer
Hus-ID: 20420Velkommen indenfor:
Grå nuancer pryder dette skønne feriehus og med en flot og utroligt stilren indretning har I de bedste forudsætninger for at få en skøn ferie. Giv jer i kast med at lave et lækkert måltid i det charmerende køkken som ligger i åben forbindelse med både spiseafdeling og opholdsstue, så her kan I nemt holde øje med maden der simrer i gryden uden at være bekymret for om det brænder på, eller I kan nyde hvordan I alle kan være med i en og samme samtale på trods af at I laver forskellige ting. Glem ikke at tænde op for den indbyggede brændeovn der spreder både hygge og varme i hele huset.
Nyd livet udenfor:
Den store grund gør det muligt for jer at nyde det lækre vejr udenfor i mange timer, og grunden er helt oplagt til både boldspil og leg. Til familiens mindste finder I både gyngestativ og sandkasse som er helt oplagt til sandslotsbyggerier og mange hyggelige stunder. Start dagen ud med en kop kaffe i hånden på den sydøst vendte delvist lukkede terrasse og nyd de første solstråler der titter frem af mørket, og se den flotte solopgang i det fjerne imens I snakker om hvad dagen skal bringe. Når maverne knurrer og dagen synger på sidste vers så tag aftensmaden med udenfor og lav den på grillen imens I nyder de milde sommeraftner.
Kom tæt på lokale oplevelser:
Feriehuset finder I, i det naturskønne område Vedersø Klit der ikke ligger langt fra Klitterne og det betagende Vesterhav og I har da også kun 700 meter ned til vandet, så nyd en dejlig dukkert i det kølige vand, solbad på stranden for en smuk sommerlig kulør, eller gå en tur langs vandkanten i solnedgangens skær. Området byder på fantastisk natur som både er enestående og meget afvekslende, og mulighederne for naturoplevelser er mange om det så er til fods, på cykel eller i bil. I Husby Klitplantage, som I finder kun få kilometer fra huset, finder I et hav af afmærkede ruter, badesø, udkigspunkt og hundeskov.