Sommerhus 30140, Nørhede Øst / Vest, til 6 personer og 1 husdyr
Hus-ID: 30140Indendørs
Et meget dejligt og velholdt feriehus med 1. sal indrettet med pæne og komfortable møbler. Husets forgang er med vaskemaskine og tørretumbler. Et pænt og veludstyret køkken indrettet med bl.a. køleskab og opvaskemaskine i åben forbindelse til spiseafdelingen. Fra spiseafdelingen er der adgang til fjernsynsstue med sofaarrangement og stort 50 tommer Smart-TV samt et dejligt badeværelse med badekar og bruser. På 1. sal er der 4 soverum, heraf 3 m. dobbeltseng og 1 med 2 enkeltsenge, ligeledes er der fra en af soverummene en balkon. Alle soverum indrettet med knager og kommoder. Husdyrgebyr 150 kr.
Udendørs
Huset har en dejlig stor gårdhave med hyggekroge og med gode og komfortable havemøbler. Gårdhaven kan aflukkes med et mobilt hegn, så har man hund eller små børn med, kan de frit lege i gårdhaven. Endvidere er der en helt aflukket mindre grund i forbindelse med indkørsel/gårdhave. Den ene halvdel af garagen kan bruges til henstilling af evt. medbragte cykler eller lystfiskegrej. Der er ligeledes et grovkøkken, hvor man kan stå og rengøre sine friskfangede fisk og en stor kummefryser.
Beliggenhed
Huset er beliggende i den lille havneby Thorsminde. Har man en passion for ”Lystfiskeri” så er der rigtig gode muligheder for det i Thorsminde, både ved Fjord og Hav. Der er også kun ca. 250 meter til dejlig badestrand med redningsline i sommermånederne og ikke langt fra havnen og Strandingsmuseet St. George. Huset ligger heller ikke langt fra en større legeplads ved ”Mindbocenteret”.
De daglige indkøbe kan gøres i Thorsminde hos den lokale købmand. I sommermånederne er der salg af friske fisk på havnen.