Lyst og ve­lind­ret­tet sommerhus 200 meter fra Vrist Strand

Hus-ID: 376
Gloryvej 5, Vrist
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Hvis ikke køreturen ud mod ve­st­ky­sten får dig i fe­ri­estem­ning, må det gode humør straks indfinde sig, så snart du parkerer bilen og træder indenfor i dette skønne sommerhus på Gloryvej 5. Huset har nemlig en lys in­dret­ning og en dejlig atmosfære, og gennem vinduerne kan du se ud mod den høje klitrække, der markerer over­gan­gen til Vrist Strand.

Velkommen indenfor
Efter en vellykket renove­ring i 2024 er alle rum holdt i primært hvid og andre lyse far­ve­to­ner, så in­dret­nin­gen føles let og luftig – hvilket er perfekt til en rigtig strand­fe­rie, uanset om den foregår i eller lidt udenfor højsæsonen. Stue og køkken ligger i åben for­bin­del­se, så det er det oplagt sted at samles, når du og familien vil hygge jer med brætspil og fælles hyggesnak eller måske en rigtig filmaften med popcorn foran fladskærms-tv’et. Selv husets badeværelse er blevet mo­der­ni­se­ret, og på de tre soveværelser er der sen­ge­plad­ser til seks personer – og så er to hunde for øvrigt også velkomne, hvis du vil have familiens firbenede medlemmer med på ferie.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­sets sydvendte terrasse er helt aflukket med hegn, så både hunde og små børn kan have det godt og trygt i de rolige om­gi­vel­ser. Hvis det skulle blæse lidt ind fra havet, kan hegnet selvfølgelig også bidrage med lidt læ– og derudover skærmer det dig, så du kan nyde solen og dri­ver­li­vet på ugeneret vis. Vil du grille, er der mulighed for det: Måske har du endda været ude med fi­ske­stan­gen for at fange af­tens­ma­den selv, eller også har du hentet in­gre­di­en­ser­ne i det lokale mini­mar­ked? Uanset hvad kan din familie se frem til et skønt måltid under åben himmel!

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som udsigten til de høje klitter tydeligt viser, ligger den lille Gloryvej meget tæt på Vrist Strand, så det er oplagt at fylde dagene med opkvik­ken­de dukkerter i Ve­ster­ha­vet og slen­tre­tu­re i vand­kan­ten. Trinbrættet i Vrist ligger meget tæt på huset, og derfor kan du også oplagt tage på en hyggelig togtur med lo­kal­ba­nen – det er en skøn måde at lære områdets smukke natur bedre at kende på, og så kan du samtidig besøge for eksempel Thyborøn eller Lemvig. Et dejligt udflugtsmål mod syd er Bovbjerg Fyr, og kunstin­ter­es­se­re­de skal endelig gøre holdt ved Jens Sønder­gaards Museum i Ferring.




Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
78 m² hus
Bygget i 1992
Delvis renoveret i 2024
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

3,0 km til re­stau­rant
10,0 km til svømmehal
200 m til havet

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Vejlby Klit

Feriepartner Vejlby Klit - Gjellerodde

Lej et sommerhus ved Vejlby Klit på den jyske vestkyst, og nyd den vilde natur med brede sandstrande og klitter ved Vesterhavet. Gå på opdagelse, fisk direkte fra stranden eller cykl i det smukke landskab. Feriepartner tilbyder leje af weekendsenge, højstole og linnedpakker, så du slipper for ekstra oppakning. Alt leveres direkte til huset, så du kan slappe af og nyde din ferie i ro og mag.

Feriepartner Vejlby Klit

Lignende sommerhuse