Nybygget og rummeligt feriehus med unik terrasse kun 100 meter fra Vesterhavet
Hus-ID: 340
Komfort, god plads og lækre løsninger er essensen i dette nyopførte feriehus fra 2020. I finder sommerhuset i det attraktive område Vrist nær Harboøre og det er kun ganske få skridt, der skiller jer fra Vester havet.
Indendørs
Indenfor er atmosfæren lys og indbydende med en god pladsfornemmelse takket være kombinationen af åbne rumforløb og loft til kip.
Centralt ligger det store opholdsrum med køkken i den ene ende, spisestue i midten og et dagligafsnit i den anden ende. Stuen separeres af en halvmur med indbygget biopejs, som I kan nyde synet af fra begge sider.
I alt fire værelser fordeler sig i to afdelinger, og den ene værelsesafdeling har desuden et aktivitetsrum og en stor hems med 2 madrasser.
Huset har to badeværelser, og det ene badeværelse er udstyret med et boblebad samt en sauna.
Udendørs
Også udeområderne byder på lidt wellness med et vildmarksbad og udebruser på den store træterrasse. Flere mindre sektioner på terrassen giver jer gode muligheder for at finde den optimale plads i forhold til vind og vejr, og den største genistreg er måske den overdækkede del, der næsten har karakter af en udestue. Flere terrassedøre skaber desuden en fin forbindelse mellem opholdsafdelingen og udemiljøet, som dermed integreres aktivt i feriehuset. Huset ligger på en naturgrund med en stor grusbelagt indkørsel til parkering.
Beliggenhed
Området omkring Vrist og Vejlby Klit indbyder til udendørsaktiviteter året rundt uanset om det er lange gåture langs klitter eller strandbred eller man benytter sig af de mange aktiviteter i området. Endvidere er der ikke langt til dagligvareindkøb, og muligheden for udflugtsture måske med det lokale og charmerende tog VLTJ til enten Thyborøn, hvor man kan opleve en klassisk dansk fiskerby, eller til Lemvig og opleve 'Smilets By' med masser af indkøbsmuligheder og detailhandel samt hyggelige havnemiljøer. Derudover kan man besøge Sea-War museum og Jyllandsakvariet og meget mere I Thyborøn, der gør dette område til et absolut skønt feriested. Ikke langt herfra, går der færge til Agger.
Stranden i dette område er en bred og børnevenlig sandstrand og har Blå Flag status.
Lige uden for døren finder I den smukke og barske natur, ved Vesterhavet møder I unikke naturoplevelser på alle tider af året. En cykeltur rundt i området med det smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.
Aktiviteterne omfatter blandt andet Adventure Golf, fodboldgolf, ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med golfsimulatoren, skydning, motionscenter mv. Så skal der ske noget i jeres ferie, er det her et rigtigt godt område.