Stort byhus med ugeneret gårdmiljø i Thyborøn – 150 meter fra stranden
Hus-ID: 719Når I soler jer i den ugenerede gård eller slapper af i udestuen, er det svært at forstå, hvor centralt I bor i Thyborøn. Men dette flot renoverede sommerhus ligger rent faktisk bare en kort gåtur fra havnen og bymidten, og stranden er endnu tættere på, hvis I vil bade eller nyde udsigten over Vesterhavet.
Indendørs
Det røde murstenshus har stået på den lille Fanøvej siden 1939, og det har fået lov til at beholde sit kønne og klassiske udseende. Inde bag den velholdte facade er rummene imidlertid indrettet på lys og indbydende vis efter seneste renovering, og I har hele 175 m2 at brede jer på, så det er muligt at være otte personer og stadig have fornemmelse af at have godt med plads. Stueplan byder på en entré, et badeværelse og et soveværelse, og endelig er der opholdsafdelingen, der består af et lækkert køkken-alrum og lækker lys stue. Førstesalen består af yderligere to soveværelser, et toilet og et badeværelse – og sidstnævnte er ikke bare rummeligt, men har også adgang til en altan, så I kan børste tænder ude i morgensolen, hvis I har lyst. I et udhus finder I et moderne bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, og i bunden af gården ligger en skøn udestue.
Udendørs
Udestuen er lys og hyggelig, og den kan hurtigt blive førstevalget, hvis I får lyst til at trække indenfor på lyse sommeraftener. I løbet af dagen er det oplagt at slå sig ned i loungemøblerne i gårdhaven, der skærmes af mur og plankeværk ind mod naboerne. En del af gårdmiljøet kan lukkes helt af, så hundene kan gå frit, og ud mod vejen er der både indkørsel og mulighed for at oplade elbil.
Beliggenhed
På Fanøvej er der fred og ro, så selvom I bor i byen, er det nemt at komme helt ned i roligt tempo. Det hjælper selvfølgelig også på feriefornemmelsen, at det tager få minutter at gå ned til Thyborøn Strand, der har bløde klitter, hvidt sand og beskyttende høfder, der strækker sig et godt stykke ud i havet. Vil I udforske Thyborøn by, kan I blandt andet lægge vejen forbi Sneglehuset og Jyllandsakvariet, og I kan også gå forbi havnen for at se på det maritime miljø og spise fisk, is eller noget andet lækkert.