Dejligt pool og spa hus i 1. række
Hus-ID: 302Her er Vesterhavets hvide sandstrand og skønne solnedgange kun få skridt fra grunden!
Dette dejlige hus med Pool - Spa og Sauna ligger på en 1350 m2 stor grund og er delvist renoveret i løbet af vinteren 2023.
Det er et særdeles velbeliggende feriehus, som er velegnet til afslapning såvel sommer som vinter.
Indretning
Huset har et godt veludstyret køkken, 4 lyse soveværelser, 2 store badeværelser med toilet, håndvask og bruseniche. Der er en vaske-tørremaskine til rådighed. Der er gulvvarme i badeværelser, køkken, gang og poolrum.
Der er stort spisebord, og en hyggelig stue med brændeovn, fladskærms-tv, DR kanaler, parabol med tyske kanaler, og en dejlig sofagruppe, hvor der kan slappes af med en god bog, hygges med spil, eller med film på TV.
I pool rummet findes en dejlig pool (ca. 5 m x 3 m og vanddybde er ca. 1,25 m) samt et stort spabad. Fra badeværelset ved poolrummet er der også adgang til en sauna.
Udendørs
Der er en god overdækket terrasse med fine havemøbler, solvogne og grill.
På grund af den dejlige beliggenhed i den første klitrække, kan man slappe af på terrassen, nyde solen hele dagen og lytte til havet.
Til børnene er der en gynge.
Beliggenhed
Poolhuset har en af de bedste beliggenheder i Vrist med stranden og Vesterhavet lige på den anden side af klitterne.
Fra grunden er der direkte adgang til klitterne og den hvide sandstrand, - så meget tættere på at bo på stranden kommer I ikke.
En hyggelig restaurant og gode indkøbsmuligheder kan køres til på få minutter.
Indenfor kort afstand er der Jyllandsakvariet i den gamle fiskerby Thyborøn et besøg værd. Det kan kombineres med at besøge Sneglehuset, som er Danmarks eneste hus beklædt med muslingeskaller. Af andre attraktioner indenfor rimelig køreafstand kan nævnes f.eks. Jesperhus Blomsterpark, Hjerl Hede, Mønsted kalkgruber og Legoland.