Moderne træsommerhus til 8 personer med udespa og 250 meter til Vesterhavet
Hus-ID: 245De mange stilfulde indretningsdetaljer og lækre faciliteter gør det til en særligt skøn oplevelse at holde ferie på Knaresbrovej 15 i Vejlby Klit. I dette flotte kvalitetssommerhus er brændeovnen og saunaen med til at fors øde ferielivet, og det udendørs spabad og de flotte solterrasser har samme effekt.
Indendørs
Det 130 m2 store sommerhus er opført i 2021, og efter et ejerskifte har det fået ny styling og flere forbedringer, der indbyder til feriehygge og total afslapning. For eksempel er der lavet et gaming-hjørne i gangen, hvor legebørn uanset aldre kan spille på en helt ny Playstation 5. Hvis I vil hygge jer allesammen med en filmaften foran fladskærmen eller et lækkert måltid mad, er det i opholdsrummet, det foregår. Her er der loft til kip, brændeovn og flot møblement, og havedøre mod to verdenshjørner gør det nemt at smutte ud for at nyde det gode vejr. Foretrækker I at blive inden døre, er der sauna på det største af husets to badeværelser, og på de fire soveværelser kan I se frem til at sove godt og længe i komfortable dobbeltsenge. På badeværelserne er der for øvrigt gulvvarme ligesom i resten af huset, så det fungerer som en indbydende feriebolig hele året rundt.
Udendørs
I 2023 er sommerhusets terrassemiljø udvidet, så der nu er endnu mere plads at brede sig på, når der er solbadning, grillmiddage og udendørs feriehygge på programmet. Der er også kommet et lægivende hegn rundt om en del af terrassen, mens resten er holdt helt åben – blandt andet på østsiden, hvor den lækre udespa er placeret. Til børnene er der legestativ med gynger og rutsjebane, og så er der mulighed for at oplade elbilen på den 1300 m2 store klitgrund.
Beliggenhed
Fra den lukkede Knaresbrovej har I kun 250 meter til stranden, så det er særdeles nemt at smutte ned for at lege i sandet eller få en opkvikkende vesterhavsdukkert efter en tur i saunaen. Får I lyst til en is, tager det kun omtrent ti minutter at gå hen til Vejlby Klits købmand og restaurant, der holder åbent i højsæsonen. I det fredelige ferieområde er der flere legepladser til de yngste, og hele familien kan hygge sig med at tage den lokale jernbane til havnebyen Thyborøn, hvor I blandt andet kan opleve Jyllands Akvariet, Sneglehuset og Sea War Museum.