Nybygget kvalitetssommerhus med lækkert terrassemiljø
Hus-ID: 255Et stort og stilfuldt sommerhus med et lækkert terrassemiljø få hundrede meter fra Vejlby Klits smukke sandstrand.
Indendørs
Som det fremgår af billederne, ligger der her på adressen et rigtig indbydende sommerhus, der er opført i ordentlige materialer og indrettet med både kønt og komfortabelt møblement. Der blev lagt sidste hånd på værket i 2022, så I kan altså se frem til at holde ferie i et moderne hus fuld af tjekkede detaljer. For eksempel er der gulvvarme i alle rum – også på de fire soveværelser og i entréen – og på det største af husets to badeværelser står et lækkert spabad. Køkkenet i det åbne opholdsrum er veludstyret, så I kan lave mad i særdeles velfungerende omgivelser, og når I vil slappe af, kan det blandt andet foregå i sofaafdelingen, som byder på en stor fladskærm med parabol og Chromecast.
Udendørs
Både afslapning og madlavning kan også foregå ude i det fri, for på træterrassen har I både havemøbler, liggestole og en gasgrill til rådighed. Med sine 100 m2 er terrassen imponerende stor, og den delvise overdækning og hegnet sørger for, at I får nemt ved at finde den helt rette opholdsplads både morgen, middag og aften.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i bunden af en lukket vej i kort gåafstand fra legepladser og Vejlby Klits sæsonåbne købmand. Der er også blot få hundrede meter til stranden, så I kan hurtigt springe i sandalerne og smutte ned til Vesterhavet, hvis I får lyst til en badetur. På cirka fem minutter kan I også gå hen til Victoria Street Station, som det lokale trinbræt hedder, og herfra kan I taget lokaltoget VLTJ på en hyggelig udflugt til for eksempel Lemvig eller Thyborøn. Alternativt kan I fortsætte til fods hen til Vejlbys store put and take-sø, som er bare et af de mange gode fiskespots i lokalområdet.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv