Velrenoveret sommerhus med skønt terrassemiljø ved Lovns Bredning
Hus-ID: LF161351Hvis I holder af smuk natur og fredelige ferieomgivelser, skal I helt klart kigge nærmere på dette fine sommerhus. Det ligger nemlig på en lukket vej på Lovns Halvø og i kort gåafstand til Limfjorden, og også på husets dejlige grund og kæmpestore terrasse kan I nyde tilværelsen ude i det fri.
Velkommen indenfor
Det 71 m2 store sommerhus er blevet grundigt renoveret i 2019, hvilket det flotte køkken og andre dejlige indretningsdetaljer tydeligt vidner om. Netop køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, der byder på spisebord og sofaafdeling med tv – samt en energibesparende varmepumpe foruden den hyggespredende brændeovn. Et pænt badeværelse med bruser og gulvvarme hører med til planløsningen, og når det er ved at være sengetid, kan I gøre brug af husets to soveværelser, der har sengepladser til fem personer.
Nyd livet udenfor
Med sine 1201 m2 er sommerhusets grund ganske stor, og den ligger helt roligt for enden af en lille sidevej i Fjordparken. Vil I spille havespil eller lege fangeleg, kan I give den gas på græsplænen, og ellers er der masser af plads til at drive den af på den 72 m2 store træterrasse, der byder på både åbne og overdækkede arealer.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Som vejnavnet Fjordparken antyder, ligger huset tæt på Lovns Bredning. Det tager ikke mange minutter at gå ned til stranden, hvor I kan bade, beundre den smukke kyststrækning og gå tur i vandkanten. Vil I på en længere vandretur, skal I tage ud på den yderste del af Lovns Halvø, som er fredet og udstyret med cirka 20 km afmærkede stier i det skønneste landskab. I Hvalpsund kan I klare indkøbene, gå ud at spise og nyde den maritime atmosfære ved lystbådehavnen, og hvis I spiller golf, er det rart at have bare tre kilometer til den lokale golfklub.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv