Lækkert og moderne nybygget feriehus med spabad og sauna
Hus-ID: LF16160Flotte naturomgivelser, spa og sauna, solbeskinnede terrasser og en skøn stue med brændeovn og et lækkert køkken. Det er blot et udvalg af alle herlighederne ved denne moderne feriebolig, der nemt kan rumme otte personer.
Velkommen indenfor
Hele 113 m2 får I at brede jer på i sommerhuset, der er et flot og moderne indrettet kvalitetsbyggeri fra 2022. Husets oplagte samlingspunkt er den store stue, hvor I kan tænde op i brændeovnen og trylle noget lækkert frem i det veludstyrede køkken, inden I samles rundt om spisebordet til et godt måltid mad. Trænger I til lidt underholdning, er der Bluetooth-højttalere og tv med danske, svenske, norske og tyske kanaler – og er det nærmere afslapning, I har brug for, kan I benytte jer af husets spabad og sauna. De er fordelt på husets to badeværelser, der er lige så stilfuldt indrettet som resten af huset. Planløsningen inkluderer desuden fire soveværelser, der alle er udstyret med dobbeltsenge af god kvalitet.
Nyd livet udenfor
Fra stuen, køkkenet og det ene af soveværelserne har I direkte adgang til sommerhusets terrasser, så det er nemt at komme ud i det fri, når solen skinner. En åben terrasse vender mod øst, mens en anden, delvist overdækket er orienteret mod sydvest, og til sammen måler de 80 m2. Kort sagt er der masser af plads til at slænge sig og nyde driverlivet! I får også fine forhold til at lege og spille boldspil på den 1.285 m2 store grund, der er omgivet af skov og flotte birketræer.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Huset ligger i en lille klynge af ferieboliger i det naturskønne sommerhusområde Lounsgaard nær Hvalpsund. Omgivelserne er flotte, frodige og fredelige, og der er rig mulighed for at komme ud i naturen – uanset om I er til lange cykelture gennem marklandskabet, vandreture langs med kysten eller badeture i Limfjorden. I lokalområdet er der desuden mulighed for at spille golf og fiske i en put and take-sø, og i Hvalpsund kan I købe ind, gå på restaurant, hygge jer på legepladsen eller dase på stranden. Fra havnen kan I også tage færgen over til det smalle sund, hvis I vil udforske Salling eller køre videre til Jesperhus Blomsterpark på Mors.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv