Stort og hyggeligt sommerhus med spa, sauna og havestue

Hus-ID: LF16184
Agnethesvej 26, Trend
6 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

I kommer til at bo i bekvem gå afstand til Trend Strand og samtidig fredeligt på en lukket vej, når I holder ferie i dette store og ve­lind­ret­te­de sommerhus, der er indrettet med spabad og sauna.

Velkommen indenfor
Inden døre i som­mer­hu­set får I hele 123 m2 at brede jer på, så I kan uden problemer samles op til seks personer. De tre soveværelser og to badeværelser er ovenikøbet fordelt i begge ender af huset, og det er rart, hvis I vil have en fredelig afdeling, hvor bedsteforældrene eller måske familiens teenager kan have det lidt for sig selv. Fra værelset med køjeseng fører en stige op til en hemsen, hvor der også er mulighed for at overnatte, og det ene badeværelse er for øvrigt udstyret med vaskesøjle. Det andet badeværelse, der også er det største, byder på spabad og sauna, så hvis I trænger til at slappe af, kan I forkæle jer selv med lidt wellness. Centralt i huset ligger et rummeligt spisekøkken i åben for­bin­del­se med en hyggelig stue med brændeovn, og fra køkkenet har I derudover direkte adgang til en havestue, der har vinduer vendt mod både øst og vest.

Nyd livet udenfor
Takket være de store glasdøre er havestuen godt in­te­gre­ret med terrassen, så det indendørs og udendørs op­holds­miljø nærmest er smeltet sammen. Terrassen er afskærmet af hegn og husets fløje, så det føles nærmest som at sidde i en ugeneret solgård. Udekøkkenet gør det nemt at lave mad ude i det fri, og hvis I får lyst til at spille frisbee og havespil, har I god plads til at boltre jer på græsplænen. Har I små børn med, kan de gynge og hygge sig i sand­kas­sen i baghaven, der grænser lige op til et træklædt areal.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra den lukkede Agnethesvej kan I begive jer lige ud i det grønne og rolige som­mer­hu­s­område, der breder sig ned mod Trend Strand. Til fods kan I lægge vejen forbi en bold- og pe­tanque­ba­ne, men I kan også fortsætte direkte til vandet, hvis I er utålmodige efter at komme ud at bade og soppe i Lim­fjor­den. I de rigtige vind­for­hold kommer surfere til Trend for at boltre sig på bølgerne, mens det smukke kyst­land­skab inviterer til lange gå- og cykelture. Ertebølle og Livø er hyggelige og naturskønne udflugtsmål, og turen til mus­lin­ge­byen Løgstør kan klares på et kvarter.

Andre faciliteter

6 voksne
123 m² hus
Bygget i 2007
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Havestue
Hems
Køkken
Skur / Udhus
Soverum : 3
Stue

Afstande

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Limfjorden

Feriepartner Limfjorden

Limfjorden er karakteriseret ved et kuperet terræn med mange flotte udsigter ud over Danmarks største fjord. Her finder man små og store øer, lokale færgeforbindelser, flotte broer samt hyggelige købstæder med små lystbådehavne. Fjorden, med dens mange strande, er omkranset af plantager, marker og skrænter, hvilket danner basis for unikke naturoplevelser, til fods, på cykel, i båd, eller i bil. De flade, let skrånende strande er perfekte til familier med børn.

Feriepartner Limfjorden

Lignende sommerhuse