Gæstehytte med panoramaudsigt over havet i Næsby strand på Sjællands Vestkyst
Hus-ID: SL324Indretning
I den 40m2 store gæstehytte er der kælet for detaljen, idet naturen drages ind som en del af huset, og derved får rummene til at syne større. Hytten har en betagende udsigt over Storebælt fra alle rum, som får sindet i ro elle oprør alt efter vind og vejr. Her skal fremhæves udsigten fra toilet og bruseniche ud over havet, hvor 2 glasdøre gør det muligt næsten at bade for åben himmel. Hyttens opholdsstue er udstyret med hyggelig hjørnebænk og tilhørende bord og stole. Desuden TV med youSee programpakke, hvor danske, svenske, norske og tyske programmer er indeholdt. I havestuen er der spisekrog med terrassedør ud til havsiden og desuden et lille tekøkken med køleskab, mikroovn og kogeplade. Udendørs el-grill sørger for stegen. I soveværelset står 2 elevationssenge klar til at vise udsigten over Storebælt. Opvarmning foregår via varmepumpe og elvarme.
Der er gratis trådløst internet til rådighed. Slutrengøring er obligatorisk.
Udendørs
Hytten ligger højt på en skrænt, hvor en lang række trapper fører direkte ned til egen strandareal. Solsenge forefindes og kan medbringes. Vil man hellere opholde sig i nærheden af hytten findes der tre forskellige terrasser, hvor der nok skulle være mulighed for læ og udsigt samtidig. Her forefindes parasol, borde og stole.
Beliggenhed
Gæstehytten er fantastisk beliggende på en skrænt i rolige omgivelser ved Næsby Strand med udsigt til Storebæltsbroen og Fyn. Der er kun 75m til dejligt strandområde med god badestrand. Langs med stranden findes mange stier til gå- og løbeture mellem marehalmen. Tude å har sit udløb én kilometer nede af stranden. Den kommer oppe fra Trelleborg, vikingernes borg, som er ligger 6km længere inde i landet og er på Unescos verdensarvsliste. Indkøbsmulighed findes fra 1-6 km fra hytten, ligesom købstæderne, Slagelse, Korsør og Skælskør har mange indbydende restaurationer. Gå ikke glip af et besøg i Danmarks hovedstad København, som nås via motorvej på en times tid fra Næsbystrand.
facility.otherFacilities
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv