750 m2 sommerhus med swimmingpool i landlige omgivelser tæt ved Jels søerne
Hus-ID: FS50350Indendørs
Fantastisk landsted på 750 m2 i den lille landsby Farris tæt ved Kolding. Ejendommen er til 22 personer med 11 store soverum med eget bad og toilet. 2 soverum befinder sig i stueetagen og resten på 1 sal. Det store flotte wellnessrum på 100 m2 indbyder til afslapning og pleje af krop og sjæl. Her er swimmingpool på 28m2, 8-pers. spabad, indgang til sauna og 2 baderum. I det tilstødende fitnessrum er der mulighed for at få pulsen i vejret. Stuen er indrettet med et stort sofaarrangement og spiseborde samt billardbord og bordtennis, så alle kan spise og hygge sig sammen. Fra stuen er der vindue med kik ind til wellnessrummet. Umiddelbart i forbindelse med stuen ligger det store køkken med god plads til kulinariske udfoldelser. På 1 salen er der yderligere en TV-stue og en opholdsstue.
Udendørs
Til ejendommen hører en stor solterrasse med havemøbler og grill.
Beliggenhed
6 km fra ejendommen ligger Jels by med indkøbsmuligheder. Her ligger bl.a. golfbanen "Royal Oak" og Jels søerne, som om sommeren fungerer som friluftsbad med livredder og udlejning af kanoer. Her kan man også opleve de kendte vikingespil på friluftsscenen og så er her gode muligheder for lystfiskeri. 20 km fra huset ligger den gamle købstad Kolding. Her ligger bl.a. det gamle slot Koldinghus med udsigt over Slotssøen og Trapholt Kunstmuseum. Besøg også Danmark nyeste og mest særprægede badstue med wellness og tilhørende badeland "Slotssøbadet". Kolding har desuden en dejlig gågade med mange spændende butikker samt Kolding Storcenter, som er et af landets største indkøbscentre.