Sommerferie
Hold sommerferie i et sommerhus, og kom helt tæt på alt, hvad den danske sommer har at byde på.
Hold sommerferie i et sommerhus, og kom helt tæt på alt, hvad den danske sommer har at byde på.
Vinterferie i et sommerhus rimer på hygge foran pejsen, varm kakao og udforskning af de mange smukke vinterlandskaber, som Danmark har at byde på.
Trænger du til et afslappende afbræk fra hverdagen? En miniferie er perfekt til en lille velfortjent pause, som ikke kræver den store planlægning.
En brændeovn er sommerhusets naturlige samlingspunkt og giver en særlig ro til fordybelse og samvær. Efter en dejlig tur ved stranden eller i skoven kan du søge tilbage til sommerhusets trygge rammer og lade batterierne op.
Uanset årstid er en sauna med til at forsøde ferien med lidt ekstra velvære. Brug den som selvforkælelse, fx efter en tur i bølgerne, og mærk, hvordan varmen får det til at snurre i kroppen, mens blodet suser og giver dig farven tilbage i kinderne.
Klint har en unik kyststrækning, hvor landskabet skifter fra sand til sten langs kysten. Her kan man udfordre hinanden ved at bygge stensøjler i Søjleparken, en lokal tradition startet i 2010 af en tysk kunstner. For fiskeentusiaster er der gode muligheder for at fange både havørred og fladfisk fra de sandede strækninger. Udforsk Klintebjerg, som er en istidsdannet bakke med en ganske storslået udsigt over Kattegat, eller nyd en vandretur i den naturskønne Sonnerup Skov. Birkehøj Jættestuer i Nyrup er også et besøg værd, hvor du kan opleve en historisk tur ved en af Sjællands ældste gravkamre.
Midt i noget af Danmarks allersmukkeste natur ligger skønne Fjerritslev. Området er omgivet af betagende kyststrækninger, frodige skove og åbne heder. Besøg fx Svinkløv Klitplantage eller Jammerbugtens brede, børnevenlige strande, eller læg vejen forbi hyggelige Thorup Strand, hvor de majestætiske kuttere ligger på land. I Fjerritslev by finder du et charmerende centrum med lokale butikker, caféer og spisesteder, og byens Bryggeri- og Egnsmuseum er bestemt også et besøg værd. Med sin fredfyldte atmosfære og mange muligheder er Fjerritslev et godt valg til en sommerhusferie for store som små.
Du er altid garanteret frisk havluft, når du holder sommerhusferie i Norsminde. Det lille fiskerleje ligger nemlig tæt på Norsminde Fjord og lystbådehavnen, og derfor har du det idylliske kystliv helt tæt på. Særligt over sommeren er der liv og glade dage på havnen! Her kan du købe friske fisk, få et godt måltid mad med diverse lokale delikatesser og nyde musikalsk underholdning lige midt på kajen. Omkring Norsminde finder du flere naturgrønne områder med etablerede stier, hvor du kan tage på opdagelse til fods eller på cykel. I disse omgivelser kan du nyde en stille stund med udsigt til vandet.