Danmark er bare smukt og dejlig. Og det er vi ikke de eneste, der synes. Uden for landets grænser er vores lille Danmark nemlig særligt kendt for sine mange kyster og utrolig smukke badestrande. Ja, faktisk er en af vores strande kategoriseret blandt de allerbedste badestrande i Europa. Derfor er Danmark også et stort trækplaster for flere udenlandske feriegæster hvert år.
Danmarks kystlinje er 8.750 km lang, og det betyder, at lige meget hvor du befinder dig i landet, så har du maks. 50 km til havet. Af den grund er Danmark også den ideelle (sommer)feriedestination, da badeferien altid er inden for rækkevidde, uanset hvor i landet du befinder dig.
I Feriepartner råder vi over mange sommerhuse, der er placeret tæt på de bedste danske strande landet over. Derfor er du altid garanteret en ferie tæt på stranden, uanset hvor i landet du vælger at holde lige præcis din sommerhusferie.
… når du booker et sommerhus ved kysten
Det er med god grund, at Danmark som feriedestination er kendt for sine mange strande og kyster. Mange af vores strande er nemlig fantastisk smukke med finkornet hvidt sand, klitter og klart vand, så langt øjet rækker. Og på trods af sin lille størrelse byder vores smukke kystland på mange forskellige typer af strande.
Vi har strande, der er særligt kendt for deres høje, vilde bølger og heftige vandskvulp, mens du på andre strande skal relativt langt ud i vandet for at få vand op til navlen, fordi der netop er så lavvandet.
Derfor kan du blandt de bedste danske strande – og der er mange – finde strandferien til børnefamilien, vandhundene og de eventyrlystne.
Og uanset om du skal være i, på eller ved vandet, er der altid garanteret en smuk naturoplevelse, når du booker et sommerhus ved kysten.