Flot og stemningsfuldt sommerhus i skønne naturomgivelser
Hus-ID: 0034I kan roligt glæde jer til at holde ferie i dette flot moderniserede sommerhus, der ligger på en lille, lukket vej i naturskønne Bolilmark.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er opført 1974 med tagpap og mørk træfacade, så det passer smukt ind i de naturskønne omgivelser. Den grønne udsigt får I også mulighed for at nyde, når I hygger jer indenfor nær brændeovnen, for stuens store vinduespartier giver frit udsyn til naturgrundens flotte træer. Ejendommen blev omsorgsfuldt renoveret i 2019 og er udstyret med bekvemmeligheder som varmepumpe, et moderne køkken og stilfuldt inventar. Samtidig kan den originale charme stadig mærkes, så atmosfæren er virkelig i top i sommerhusets lyse rum. Planløsningen byder blandt andet på to gode værelser og et pænt badeværelse, der er indrettet med gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler. Det førnævnte flotte køkken er integreret med stuen, og alt i alt er det et herligt opholdsrum, hvor I har god plads til at hygge jer og nyde ferielivet.
Nyd livet udenfor
På solrige dage kan hyggestunderne også oplagt finde sted ude i det fri på de dejlige terrasser. Der er flere at vælge imellem, blandt andet en sydvendt, delvist overdækket terrasse og en vestvendt, der ligger i læ mellem husets længer som en herlig oase. Uanset hvor I slår jer ned, kan I nyde freden og privatlivet på den 2500 m2 store og ugenerede naturgrund.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Åbne hede landskaber, tætte plantager og hvide sandstrande hører til Rømøs smukke og varierede landskab, og I har nem adgang til hele herligheden, når I bor i Bolilmark. For eksempel er den flotte og børnevenlige Lakolk Strand blot en kort køretur væk, hvis I får lyst til en frisk dukkert i Vesterhavet. Vil I gerne opleve Rømø lidt fra oven, behøver I slet ikke finde bilen eller cyklerne frem, for I har nemlig kort gåafstand til Høstbjerg, som er øens højeste punkt og derfor et skønt sted at nyde udsigten. Naturen kan I selvfølgelig opleve på egen hånd, men der er også mulighed for at tage på en guidet udflugt – eksempelvis en østerstur, hvor I selv prøver at samle østers i Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv