Moderne kvalitetssommerhus med panoramaudsigt over flot naturområde
Hus-ID: 0100Den pragtfulde udsigt over et fredet naturområde er grund nok til at vælge dette sommerhus som jeres næste feriedestination. Der er nu også mange andre gode argumenter, for selve huset er et lækkert kvalitetsbyggeri med en skøn atmosfære – og endda med spabad på det ene badeværelse.
Velkommen indenfor
Da sommerhuset blev opført i 2015, lagde man stor vægt på at tilpasse arkitekturen til de smukke naturomgivelser. I opholdsrummet går de øst- og sydvendte vinduespartier derfor fra gulv til loft, så både udsigten og dagslyset kan nydes i fulde drag, når I slænger jer i sofaen, sidder omkring spisebordet eller hygger jer med madlavningen i køkkenafdelingen. Det stilfulde møblement er holdt i lyse farvetoner, og så er der loft til kip med akustikplader, der bidrager til den gode rumfornemmelse. I samme dur er sommerhusets soverum hyggeligt indrettet – blandt andet med bløde dobbeltsenge på alle tre værelser – mens de to badeværelser giver jer en lækker ramme om morgenbrusebadet. Får I lyst til et afslappende boblebad efter dagens udflugter, kan det sagtens lade sig gøre, for der er spabad på det største badeværelse.
Nyd livet udenfor
Når sommersolen skinner, får I formentlig lyst til at tilbringe feriedagene i det fri, og i så fald er den 1200 m2 store og ugenerede naturgrund perfekt til formålet. Boldspil og andre havelege kan foregå på græsplænen, hvor der også er gynger og sandkasse til de alleryngste feriegæster. Og så er træterrassen, der breder sig rundt om huset, et skønt sted at grille, solbade og nyde ferielivet i liggestole og havemøbler. En del af terrassen er overdækket, så selvom en lille sommerbyge passerer forbi, kan I blive siddende ude og beundre naturomgivelserne.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fordi sommerhuset ligger tilbagetrukket fra vejen og lige op til det åbne landskab, er den idylliske feriefornemmelse komplet. Det skader heller ikke, at Lakolk Strand ligger tæt på med sit dejlige badevand og sine vidtstrakte strandarealer. Vil I spadsere til vandet, kan I følge stierne gennem klitlandskabet, men det er også tilladt at køre i bil helt ned til Vesterhavet. Indkøb, shoppemuligheder og lækker mad kan I få i Lakolk Butikscenter, og hvis I tager lidt længere væk, er der masser af udflugtsmuligheder og ferieaktiviteter på Rømø. For eksempel kan I leje cykler, ride, spille golf og udforske øens flotte plantager og hede arealer, og så er det oplagt at se nærmere på Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv