Skønt sommerhus med fantastisk beliggenhed
Hus-ID: 1493Indendørs
Hyggeligt og velindrettet sommerhus med fantastisk udsigt til naturen. Huset er indrettet med dejlig stue der er indrettet med spiseplads mod køkkenet og hyggehjørne med TV. Fra stuen er der adgang til den store åbne terrasse, hvor solen kan nydes i havemøblerne imens naturgrunden med god udsigt nydes. Det funktionelle køkken er udstyret med vaskemaskine mm. og har udsigt direkte til fredsskoven på bagsiden af huset. Huset har tre værelser, hvor det ene har dobbeltseng, det andet to enkeltsenge og det sidste har køjeseng. Der er separat badeværelse med bruser og separat toilet. Alt i alt et godt og hyggeligt sommerhus til den perfekte ferie.
Udendørs
Den store terrasse er et rigtig godt samlingssted for familien. Har I haft lejlighed til at købe nogle lækre bornholmske varer, kan I nyde disse og lade aftenens ro komme til jer. På den åbne terrasse er der god mulighed for at nyde soldagene og en frokost. På bagsiden af huset er der adgang til stranden via en fredsskov. Der er god plads til at muntre sig med leg og spil på naturgrunden. Har i bilen med, er der plads til den ved huset.
Beliggenhed
Dette hus er i et fredfyldt sommerhusområde i Sømarken. Her er kun 225 meter til en rigtig god og børnevenlig sandstrand. Har I cyklen med, er der gode cykelveje i dette område, både mod Rønne og Dueodde. En vandretur langs stranden til både Dueodde og Raghammer Odde er en pragtfuld oplevelse i smuk natur. Gå fra stranden op til Slusegården mellem får, lam og heste. Ved havnen i Østre Sømark finder I Bakkarøgeriet, hvor der er mulighed for at købe velsmagende røgvarer til en hyggelig frokost. God ferie.