Højtliggende sommerhus med udsigt til klitterne og havet
Hus-ID: 179Velkommen til Kridthuset – et charmerende, stråtækt sommerhus, der ligger lige syd for Søndervig på en høj klit med fantastisk udsigt over området. Fra stuen og terrassen kan I sågar se til Vesterhavet bag klitterne, og hvis det flotte syn giver jer lyst til at komme tættere på, skal I kun gå 400 meter, før I står på stranden.
Indendørs
Det 101 m2 store sommerhus er opført i to plan, så to af ferieboligens tre soveværelser er placeret på førstesalen. I alt er der sengepladser til seks personer på værelserne, og i stuen har I god plads til, at alle kan samles, uanset om I vil nyde et godt måltid ved spisebordet eller slappe af i sofaarrangementet. I stuen er der både brændeovn og tv – men for at se på sidstnævnte kræver det godt nok, at I kan løsrive blikket fra de smukke kystomgivelser, som vinduerne åbenbarer. Fra køkkenet kan I også se ud på klitterne, når I skræller kartofler eller rører i gryderne, og det er lige til at komme i feriehumør af. Huset badeværelse er pænt og enkelt indrettet med bruser og gulvvarme.
Udendørs
Klitterne og havet danner også et smukt bagtæppe for hyggestunderne på terrassen, der smyger sig vest og syd for sommerhuset. Selv på den overdækkede del af terrassen kan I nyde udsigten, for her er der nemlig panoramavinduer, så I ikke går glip af naturidyllen, selvom der skulle være vestenvind. Der er for øvrigt terrasseområder på husets østside, så dagens første solstråler kan I også suge til jer. Bemærk i øvrigt, at der ingen grill er i huset af hensyn til stråtaget.
Beliggenhed
Fra den højtliggende klitgrund har I fornemmelsen af at have hele Holmsland Klit for jeres fødder, og det er skønt bare at sidde og nyde udsigten. I kan nu også hurtigt begive jer ud fra den lukkede vej – for eksempel kan I på få minutter gå ned på stranden, hvis I vil have en dukkert i Vesterhavet eller lege i vandkanten. Vandreture og cykeludflugter er oplagte ferieaktiviteter, og der er også rig mulighed for at fiske, surfe og dyrke andre former for vandsport i lokalområdet. Knap en kilometer væk ligger Søndervigs bymidte, hvor I kan gå på restaurant og ose i butikker, og på cirka 10 minutter i bil kan I være i Hvide Sande, hvis I får lyst til at besøge den charmerende fiskerby.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.